ynwfWwrrrrT^ 1 1 n\tmff^Kfmm9m'99wm^^rwmwm^rw%9^9m/W^ o c. HANSEN OSTENFELD BOTANISK HAVE GENNEM 50 AAR 1874-1924 KØBENHAVN MCMXXIV UNIVERSITETSBOGTRYKKERIET - J. H. SCHULTZ A/S c. HANSEN OSTENFELD BOTANISK HAVE GENNEM 50 AAR 1874-1924 c. HANSEN OSTENFELD BOTAN ISK HAVE GENNEM 50 AAR 1874-1924 ^ iW ^^^ C^^ ^ fhciy)A U ilft^JLr^Ant /j4- KØBENHAVN MCMXXIV UNIVERSITETSBOGTRYKKERIET - J. H. SCHULTZ A/S NEW YORK 80TAN1CAL FORORD "T^EN 9. Oktober 1874 aabnedes den nye botaniske Have ved Nørre? ■*-^ vold for Publikum, efter at den d. 1. Juni var blevet overleveret til Universitetet af den særlige Komité, som forestod dens Anlæggelse. Haven kan saaledes i Aar fejre sin 50 Aars Fødselsdag, og det kan da være naturligt at standse ved denne Milepæl og kaste et Blik til? bage paa Virksomheden ved denne Have i det forløbne halve Aar? hundrede. I det følgende har jeg søgt at samle de vigtigste Data vedrørende Haven og de Institutioner, der er knyttede til den. Jeg har dvælet ved selve Havens Anlæggelse og ved Opførelsen af de to store Byg? ninger. Botanisk Museum og Botanisk Laboratorium, og jeg har be? stræbt mig for at skildre den Udvikling, der i den forløbne Tid er foregaaet saavel i Haven selv som i de to Institutioner. Hovedkilden til Oplysningerne er Universitetets Aarbøger, og dertil kommer Botanisk Haves Arkiv. For at gøre Fremstillingen lettere læselig, har jeg dog ikke givet nogen udtømmende Dokumen? tation af det fremførte ved stadig Henvisning til Aarbøgerne, men har kun anført dem, hvor jeg citerer deres Ordlyd, eller hvor det iøvrigt syntes mig af Betydning. Ved et rigeligt Udvalg af Illustrationer af Havens forskellige Af? delinger og af Bygningerne, samt ved grafiske Fremstillinger af forskel? lige Forhold har jeg søgt at gøre det skrevne Ord mere levende, hvad der synes mig nødvendigt, naar det drejer sig om et Indhold af saa rent beskrivende Art som i det her foreliggende Tilfælde. Jeg har ved Udarbejdelsen modtaget værdifuld og interesseret Støtte af Botanisk Gartner Axel Lange, ligesom ogsaa andre af Havens Stab: Museumsinspektør Carl Christensen, Amanuensis Johs. Grøntved og Bibliotekar Dr. F. Børgesen, paa forskellig Vis har assisteret n^ig- Jeg bringer herved disse Hjælpere min bedste Tak, — særlig Gartner Lange, som har været saa elskværdig ogsaa at paatage sig Korrekturlæsningen, da jeg paa Grund af Bortrejse i Sommermaanederne til Udlandet er forhindret fra at gøre det selv. Botanisk Have, 23. Juni 1924. C. H. O. INDHOLD /. Botanisk Have og dens Væksthuse 7 I. Havens Anlæggelse 7 II. Havens Udvikling 12 1. Friland 12 2. Væksthusene 19 3. Forandringer af Havens Areal, Opførelse af nye Bygninger etc. . 22 III. Havens Benyttelse 23 1. Haven som Park for Almenheden 23 2. Haven som botanisk Studiehave 30 IV. Nogle af Havens Seværdigheder gennem Aarene, særlig i Væksts husene 41 V. Arboretet ved Sorø 50 //. Botanisk Museum og Botanisk Bibliotek 54 I. Museets Opførelse og dets Utilstrækkelighed 54 II. Museets Lokaler og deres nuværende Anvendelse 62 III. Museets Samlinger 64 1. Herbarierne 65 a. Dansk Herbarium 66 b. Arktisk Herbarium 67 c. Generalherbariet 68 d. Ekssikkatsamlinger 68 2. Tør« og Spritsamlingen 72 3. Vedsamling 73 4. Nyttesamling 74 5. Samlingernes Vækst, Udnyttelse og Bearbejdelse 74 6. Et moderne botanisk Museums Virkeomraade 77 IV. Botanisk Bibliotek 79 ///. Botanisk Lakoratorium 87 I. Bestræbelserne for at faa et botanisk Laboratorium oprettet 87 II. Laboratoriets Opførelse og dets nuværende Indretning 92 IV. Botanisk Haves videnskabelige Stab og Personale 98 LIBKARY iNEVV YORK »UTANICAL OARDEN I. BOTANISK HAVE OG DENS VÆKSTHUSE /. HAVENS ANLÆGGELSE I 1856 fremkom der i Dagbladet »Fædrelandet« en Række Artik* ler om den daværende botaniske Have, som laa paa Gammelholm bag Charlottenborg. Den anonyme Forfatter til Artiklerne menes med ret stor Sikkerhed at være den botaniske Professor A. S. Ørsted. I disse Artikler gjorde Forfatteren sig til indgaaende Talsmand for en snarlig Flytning af Haven. Nødvendigheden eller i alt Fald Ønskeligheden af en saadan Flytning var forovrigt ogsaa blevet fremført fra andre Kanter, og kort Tid efter Artiklernes Fremkomst blev Sagen ydermere bragt paa Bane i Rigsdagen. Medens det fra Ørsteds Side sikkert udelukkende havde været saglige (botaniske og gartneriske) Grunde, som ledede hans Pen, var disse Grunde sandsynligvis fra andre Sider næppe saa afgørende som den Omstændighed, at hele Gammelholm=Kvarteret paa den Tid stod for en større Bebyggelsesplan. De saglige Grunde var hovedsagelig, at Haven var for lille, at Bygningerne (Museum, Væksthuse, Beboelser) var gammeldags og ganske utilstrækkelige, at Jordbunden var daarlig egnet for Planternes Trivsel, at Grundvandet stod saa højt, at det til Tider trængte ind paa Ildstederne, og at Røgen fra den kongelige Mønt generede meget. Disse Grunde var uden Tvivl vægtige nok i sig selv til at for* anledige, at Haven, der den Gang var godt 80 Aar gammel (dens Anlæggelse ligger mellem 1778 og 1787), afløstes af en større og bedre; men Planerne om Gammelholms Bebyggelse har dog rime:= ligvis været medvirkende til, at Ministeriet i 1857 tog Sagen op til Overvejelse og spurgte Universitetet om dets Mening. Konsistorium nedsatte i den Anledning d. 4. November en Komité bestaaende af Havens fungerende Direktør Joh. Lange og Professor |0 CO CO ro rerne J. G. Forchhammer og Japetus Steenstrup for at overveje og udtale sig om en Flytning af den botaniske Have. I Juni 1859 afgav Komitéen en Betænkning, hvori den varmt tilraadede Flytnin* gen og som et særdeles egnet Sted for en ny Have foreslog den Del af Glaciet, som laa mellem de paatænkte Forlængelser af Gothers* gade og Sølvgade og mellem Voldgaden og Farimagsvejen, — saaledes sluttende sig til Observatoriet, som nylig var blevet anlagt paa en Bastion dér. Det havde fra Ministeriets Side været antydet, at muligvis en Del af Rosenborg Slotshave kunde omdannes til botanisk Have; men dette fraraadede Komitéen, dels paa Grund af Arealets forholdsvis ringe Størrelse, dels fordi Jordbunden ikke syntes særlig god, og dels fordi man mente, at Rosenborg Have burde bevares som en for Publikum fuldtud tilgængelig Have. Ogsaa den Mulighed at lægge Haven paa Frederiksberg tog Komitéen Afstand fra, idet den da vilde blive for langt fjernet fra Universitetet. Komitéen foreslog endvidere, at der til at forberede Tilplant? ningen af en ny Have skaffedes et Areal, hvor man kunde tiltrække de nødvendige Træer og Buske, og allerede i 1860 blev der lejet et Areal paa ca. 1 Td. Land udenfor Nørreport (omtrent hvor Grønt* torvet nu ligger); i denne Planteskole paabegyndtes straks Til* trækningen af en stor Mængde Træer og Buske. Med selve Haven gik det imidlertid ikke saa hurtigt. Det varede adskillige Aar, inden det blev afgjort, at den gamle Befæstning skulde helt nedlægges. Først i 1867 ved Lov af 6. Juli om Demar* cationslinien blev det (Lovens § 4) bestemt, at der af de daværende Fæstningsværkers Terræn kunde afstaaes et Areal af Størrelse indtil 21 Tdr. Land til Universitetet til Anlæg af en botanisk Have og til det astronomiske Observatorium, imod at Universitetet gav Vederlag til Staten i den nuværende botaniske Haves Grund. I de kommende Aar førtes der mange og lange Forhandlinger mellem Universitetet (Konsistorium og Komitéen), Kultusministeriet, Krigsministeriet og Københavns Kommune, der ejede et Par Jord* lodder af det omhandlede Areal, om den nærmere Ordning af Sagen; disse Detaljer vil det imidlertid føre for vidt at komme ind paa ved denne Lejlighed. Komitéen var i Aarenes Løb blevet udvidet med Botanisk Gartner Weilbach, der imidlertid døde allerede i 1868 og efter* fulgtes af Botanisk Gartner Th. Friedrichsen, med Professorerne 8 A. S. ØRSTED Og Gram og med Kvæstor Frydensberg, der erstattedes med Kvæstor Gede. I 1870 udsendte denne Komité, nærmest til Oplysning for Rigs* dagen, en »Beretning om Universitetets paatænkte nye botaniske Have«, ledsaget af to Planer over Haven og over et dertil hørende Museum, og med et Bilag »Til Oplysning om de plantegeographiske Riger, man mener at kunne repræsentere i den nye botaniske Have«; dette sidste var utvivlsomt forfattet af Professor A. S. Ørsted. Fig. 1. Botanisk Have under Anlæggelse og Væksthusene næsten helt opførte. (Fotografi fra ca. 1873). Paa Finanslovforslaget for 1871—72 havde Ministeriet (Kultus* minister C. Hall) opført en Bevilling paa 25,000 Rd. til foreløbige Arbejder ved Indretningen af en ny botanisk Have. Denne Bevil* ling var Genstand for en længere Diskussion i Rigsdagen (Sam? lingen 1870—71), hvorunder der fremførtes en Del Kritik af Komitéens »Beretning«, idet man bl. a. støttede sig paa en Række Angreb, der var fremkommet i »Tidsskrift for Havevæsen« af Docenterne J. A. Dybdahl og F. Didrichsen. Bevillingen gennemførtes imidlertid, men Ministeriet henstillede — maaske foranlediget af Kritiken — til Komitéen, at den burde tilkalde landskabsgartnerisk Medhjælp til Anlæggelsen, og Komitéen foreslog da Landskabsgartner H. Flindt og Slotsgartner Tyge Rothe, hvad Ministeriet tiltraadte. Omtrent paa dette Tidspunkt var ogsaa Brygger J. C. Jacobsen blevet Medlem af Komitéen, hvorved der tilførtes den en aktiv og virksom Personlighed, som skulde blive til uvurderlig Hjælp ved Planens Realisation. I Anlægsaarene (1871—74) bestod Komitéen af følgende: Joh. Lange, Th. Friedrichsen, A. S. Ørsted (som døde 3. September 1872), J. Nellemann (kun December 1871— September 1872), Jap. Steenstrup, Kvæstor Gede, og endvidere af J.C.Jacobsen, H.Flindt og Tyge Rothe. I Sommeren 1871 foretoges nu de første Arbejder til Havens Anlæggelse, nemlig Omdannelsen af hele det ved X'^olde og Grave særdeles kuperede Terræn. Der angives, at der under disse Plane* ringsarbejder flyttedes ca. 168,000 Kubikmeter Jord. Planen for hele Haven lagdes af H. Flindt, medens Brygger Jacobsen og Tyge Rothe gav Tegningerne til Væksthusene.*) I de næste Rigsdagssamlinger bevilgedes yderligere Penge til Havens Anlæggelse, saaledes at der ialt dertil medgik ca. 242,000 Kr., og dog var der foreløbig ikke blevet opført noget Museum, idet Rigsdagen ikke vilde strække sig saa vidt. Det var imidlertid et stort og fortjenstfuldt Arbejde, der var ud# fort, og den fungerende Direktør Joh. Lange udtaler (i Aarsberet* ning for 1874—75) ogsaa en varm Anerkendelse heraf: »At den øvrige**) Plan imidlertid kunde bringes til Udførelse og afsluttes i den beregnede Tid, paa en baade i og for sig, og særlig i Betragtning af de i denne Periode indtrufne vanskelige z\rbejds* forhold, tilfredsstillende Maade, skyldes først den Energi, Sagkund* skab og levende Interesse for det hele Foretagende, hvormed Hr. Kaptajn Brygger Jacobsen, der som Medlem af Komitéen valgtes til Formand for dens Bygningsudvalg, i over 3 Aar ledede Anlæget, og dernæst de tvende gartneriske Raadgiveres Indsigt og utrættelige Virksomhed; det turde være disse Mænds umiskendelige Fortjeneste, at Anlæget, medens dets Hovedformaal stedse træder i Forgrunden, *) Et stort Folioværk med Tegningerne og Planerne har J. C. Jacobsen ladet udgive »i Anledning af Universitetets Firehundredeaars Jubelfest i juni 1879« (J. C. Jacobsen og Tyge Rothe, Beskrivelse af \æksthusene i Universitetets botaniske Have). **) Henviser til, at Museumsbygningen ikke var med. 10 Fig. 2. Plan af Botanisk Have i 1874. ved en sindrig og smagfuld Benyttelse af de forhaanden værende Forhold, er blevet til en Prydelse for Hovedstaden og til Glæde og Belæring for det besøgende Publikum.« 11 Til Beplantning af det udstrakte Frilandsareal blev anvendt saa? vel et stort Materiale af Træer og Buske fra den ovenfor omtalte Planteskole ved Nørreport (Arealet blev i Maj 1873 tilbageleveret til Kommunen), som en stor Mængde indkøbte Planter. Adskilligt overførtes fra den gamle botaniske Have, hvad dog i langt højere Grad gælder de urteagtige Planter og Væksthusplanterne. I Foraaret 1874 blev Havens Anlæggelse ført til Afslutning; den 1. Juni afleverede Komitéen Haven til Universitetet, og Direktionen overtog Bestyrelsen af den. Endnu var adskilligt at ordne; men den 9. Oktober 1874 var man saa vidt, at man kunde aabne Haven for Publikum. Universitetet havde herved faaet en velordnet og tidssvarende botanisk Have, og Københavns og Landets Borgere havde faaet en stor, smukt anlagt Park, som i Tidens Løb skulde vokse sig ind i deres Yndest. Den gamle Have rømmedes Skridt for Skridt, idet man efter? haanden afgav Partier til Bebyggelse, særligt i Aarene 1872—75, men endnu i 1876 var der noget tilbage, og først i April 1877 blev det sidste afleveret. Grunden til, at det trak saa længe ud, var bl. a. at søge deri, at de Studerende maatte have Studieplanter, og at Sam* lingerne maatte have et Sted at være, indtil der kom et nyt Museum. Endnu staar der i Gaardhaven bag Charlottenborg tæt op til Udstillingsbygningen nogle faa Træer (Celtis australis, Fvaxinus angustifolia og Pirus prunifolia) som sidste Minder fra den gamle botaniske Have. //. HAVENS UDVIKLING 1. FRILAND Den nye Have omfattede ved sin Anlæggelse et Areal paa hen# ved 17^/5 Td. Land (9^4 ha) af Fæstningsterrænet, og man maa beundre den landskabeligt set smukke Maade, hvorpaa Landskabs* gartner H. Flindt udnyttede dette Terræn (se Fig. 2). En Del af den gamle Slotsgrav blev liggende som en nærmest komma^formet Dam, over hvis ene Ende en Jernbro fører. Fra Dammen hæver Terrænet sig til alle Sider, ret stejlt op mod Ob* servatoriet, men ellers jævnere stigende. Paa Dammens (»Søens«) vestlige Side er dog et ret stort, næsten plant Parti, som strækker sig til Væksthusenes Fod, og ved Søens nordlige Ende ligger et 12 Fig. 3. Plan af Botanisk Have i 1924. 13 Mosedrag, som holdes fugtigt ved gennemrislende Vand. Fra dette hæver det saakaldte »Dansk Kvarter« sig ganske langsomt, idet det danner den jævnt stigende Dalbund af en Sænkning, begrænset mod Øst af Observatoriets Skraaning, mod Vest af et mindre højt Parti. Vest for den store plane Slette rejser to ret stejle Høje sig; deres øvre Partier er belagte med store Stene for at give gode Vækst? forhold for Sten* og Alpeplanter. Hele Havens sydvestlige Del er omtrent plan, men ligger bety:: deligt højere end Sletten i Midten, nemlig i Højde med de om* liggende Gader. Igennem Haven snor en Mængde Spadseregange sig, ofte sluttende sig naturligt til Terrænets Form og mange Steder bydende smukke Udsigter. Saaledes saa i grove Træk Haven ud, da den blev anlagt (Fig. 2), og endnu den Dag i Dag har den den samme Grundplan og de samme Grundlinier (Fig. 3); men ellers er der selvfølgelig sket mange Forandringer ved Plantebestandens Vækst, ved de forskellige Partiers forandrede Benyttelse, ved Afgivelse af nogle x^realer og Tillæg af andre og ved Opførelse af et botanisk Museum og et botanisk Laboratorium o. s. v. I Begyndelsen af Havens Eksistens var naturligvis de træagtige Planter (Arboretet) ganske unge og lave. De var anbragte i en vis Orden, nemlig saaledes, at de forskellige træagtige x\rter, der hører til samme Plantefamilie, stod sammen og dannede en særlig Gruppe; disse Grupper var fordelte over Haven uden videre Hensyn til Familiernes Slægtskab, snarere med Henblik paa at skabe de bedst mulige Vækstbetingelser og den bedste Skønhedsvirkning. Imellem Grupperne var anlagt Græsplæner, og i Randen af disse laa mindre, oftest runde Bede, hvor de fleraarige Urter (Stauderne) var fordelte efter samme Princip som de træagtige Planter, altsaa familievis. Denne Ordning af den mere parkagtige Del af Haven har holdt sig op til Nutiden for Træernes Vedkommende; men selvfølgeligt er disse blevet reducerede i Antal, efterhaanden som de voksede til, saaledes at der nu gennemgaaende kun er eet eller et Par Eksem? piarer af hver Træart. Dels paa Grund af Træernes Vækst og den deraf betingede stærkere Beskygning, dels af andre Grunde har man i dette Aar* hundrede (1905) opgivet de mange spredte Staudegrupper og har 14 samlet alle Stauderne i et særligt Parti af Haven (Staudekvarteret). Derved er Plænerne mere komne til deres Ret, og Haven har for disse Partiers Vedkommende faaet et renere Præg af Park. Nu brydes Plænernes grønne Flader blot paa nogle Steder af Bede med Pryd* blomster — anbragte udelukkende af Hensyn til Publikum, som ogsaa synes i høj Grad at sætte Pris paa denne Forandring. Af Stenhøje fandtes der i Begyndelsen kun de to ovenfor nævnte Tvillinghøje omtrent midt i Haven (Fig. 4), samt mindre Stenhøje for Østenden af det store X^æksthus og ovenfor Mosen, og en ganske lille for Enden af Kvarteret med Lægeplanter ved Gothersgade. I Fig. 4. De store Stenhøje, set fra Svdvest. (C. H. O. foto. Juni 1924). ' Tidens Løb er det gaaet saaledes, at de store Tvillinghøje er blevet adskilligt udvidede i Omfang (særligt i 1910 og 1920), og endvidere er der i 1909 blevet anlagt et efterhaanden ret omfattende Stenhøjs* parti langs Gangen paa Østsiden af Dansk Kvarter (se Fig. 13). Dette Parti, der er meget yndet af Publikum, udvides stadigt, idet man indretter særlige Afdelinger med Kalkklipper, andre med groft Grus og Granit o. s. v. for at kunne dyrke Fjeldplanter fra forskellig Klippebund. I det hele er der i den senere Tid lagt megen Vægt paa at faa saa righoldig Repræsentation af Stenhøjsplanter som muligt. Hensynet til at skabe Skønhedsværdier for det almindelige Pub* likum har ogsaa været ledende ved Plantning af Grupper med blom* strende Rhododendrer og ved Anlæg af Garneringer af rigt blom* 15 strende Klatreroser og af en smuk Løvgang (1903) paa et Parti af Spadseregangen langs Østsiden af Søen ved Foden af Observatorier skraaningen. Mere til Studiebrug er Dansk Kvarter (Fig. 5), der som nævnt findes ved Nordranden af Søen. Her er i lange bueformede Bede Hovedmængden af i Danmark vildt voksende Urter ordnede i systematisk Rækkefølge, idet dog en Del, der kræver særlige Vokse* forhold, er anbragte paa den tilstødende mindre Stenhøj, samt i Fig. 5. Dansk Kvarter med Kemisk Laboratorium i Baggrunden. Træet i Forgrunden er Havtorn (Hippophaés rhamnoides). (C. H. O. foto. Juni 1924J. Mosen og i et i nyere Tid anlagt sandet Parti (en lille Klit). Disse særlige Partier er i Aarenes Løb blevne betydeligt større og mere omfattende, hvorved det er lykkedes at faa et ret stort Antal af mere »kræsne« Planter til at udvikle sig under relativt naturlige Forhold. Oprindelig fandtes der langs Gothersgade et stort Kvarter med Lægeplanter beregnet til Studiebrug for de lægevidenskabelige Studerende. Da disse ophørte med at have Botanik som Studiefag, indskrænkedes dette Parti naturligt nok. I dets Sted er nu Halv* delen af Arealet indtaget til et Studiekvarter, hvori de almin* deligere Urter (ca. 340 Arter), der benyttes til Undervisning i 16 Botanik for Ikke*Specialister, er anbragte i lange Bede bestaaende af smaa Kvadrater, et for hver Planteart. Et Stykke af den resterende Halvdel af det gamle Lægeplante? kvarter er indrettet paa lignende Maade, men her er det hovedsagelig de af Menneskene anvendte Planter, der demonstreres, ordnede efter deres Anvendelse: Kornplanter, Foderplanter, Giftplanter o. s. v. Den sidste Rest af det gamle Lægeplantekvarter og sluttende sig hertil en Del runde Bede i de nærmere Plæner indeholder Planter ordnede efter biologiske Principer, et saakaldt Biologisk Kvarter, som i sin Tid (1892—94) blev anlagt efter Initiativ af Professor Fig. 6. De biologiske Grupper. I Baggrunden Botanisk Laboratorium og Andreaskirken. (C. H. O. foto. Juni 1924). AX^arming, men senere (især i 1917—18) er blevet omdannet (se Fig. 6). Man ser her f. Eks. Typer paa tykbladede (succulente) Planter, paa Klatreplanter, Snylteplanter o. s. v. I begge disse Afdelinger er der foruden de sædvanlige Etiketter ved hver Art tillige oplysende FællessEtiketter, som angiver, hvad hver Gruppe skal vise, saaledes at Publikum bliver i Stand til at øge sin Viden ved Selvstudium paa Stedet. I Havens første Tid var de enaarige og toaarige Planter samlede i systematisk Rækkefølge (enaarige for sig og toaarige for sig) paa et Parti af Bede, der stødte op til Lægeplante=Kvarteret; men da Stauderne, som ovenfor omtalt, blev fjernede fra deres spredte For* deling over hele Haven, maatte der skaffes en samlet Plads til dem, og det skete i 1905 ved at anbringe dem paa de enaariges og to* 3 17 aariges Plads. Dette Parti blev saaledes til det foran nævnte Staude? kvarter (idet man dog anbragte de toaarige sammen med Stauderne). De enaarige Planter fik til Gengæld Plads i den modsatte Ende af Haven. Der var nemlig, som nærmere udviklet andetsteds (Side 22), i 1904 blevet tillagt Haven et Areal mellem Polyteknisk Læreanstalt og Mineralogisk Museum, og en Del af dette Areal anvendtes i 1905 til Enaarigt Kvarter, hvor Urterne staar i koncentriske, cirkeU formede Bede, — som sædvanlig i en vis systematisk Rækkefølge. Nævnes bør ogsaa, at der paa Observatorieskraaningen over mod Kemisk Laboratorium er indrettet et Afskæringskvarter (paa? begyndt 1894, udvidet 1902—03), hvor forskellige Urter, der anvendes ved Skoleundervisningen i Botanik, dyrkes i saa stor Mængde, at der kan afskæres Materiale og udleveres til Skolerne. Til en botanisk Have, hvortil der stadig kommer nyt Materiale af Fro eller Planter, tilføres der nødvendigvis en Mængde Planter, som ikke er benævnede, eller hvis Navne man ikke tør stole paa. Saadan ny Tilgang plantes til at begynde med for sig selv, for at de kan blive »bestemte«, d. v. s. forsynede med korrekte Navne. Det dertil anvendte Areal, som gaar under Navnet Ubestemt Kvarter, har haft forskellige Pladser i Haven. Oprindelig laa det sammen med Forsøgsarealet (se nedenfor) i Havens nordlige Hjørne, senere udskiltes det og lagdes i et lille kvadratisk Parti syd for Gartnerboligen; men da Udvidelsen ved Sølvgade fandt Sted i 1904, blev der i det nye Areals afspærrede Parti, som ligger nærmest Mineralogisk Museum, indrettet »Ubestemt Kvarter«, samt en Plante? skole for Opelskning af træagtige Planter (og et Forsøgsareal). Senere har i nogle Aar (1919—23) et lille Stykke lige nord for Bo? tanisk Laboratorium været benyttet til foreløbig Henplantning af ubestemte Planter, og nu anvendes en Del af Observatorieskrænten nær Kemisk Laboratorium dertil. Til videnskabelige Forsøg, udførte for største Delen af de ved Haven ansatte Videnskabsmænd, har der stadig været et Areal til Disposition, et Forsøgsk varter, hvortil Adgangen ikke staar aaben for Publikum og Studerende. Dette laa oprindeligt, som lige nævnt, i Havens Nordhjørne bag Mistbænke o. s. v.; senere da en Del af det nye Sølvgadeareal indrettedes til Forsøgsareal, blev et stort Parti af dette overbygget med en Voliere af Jernnet, saaledes at Fuglene kunde holdes borte, og der kun blev Adgang for dem, der var forsynede med en særlig Nøgle. 18 Medens saaledes Havens store Frilandsterræn i Aarenes Løb i mange Henseender har været Genstand for Forandringer og Udvik* ling for at kunne følge med Tiden, er dens generelle Karakter kun ændret ubetydeligt. Dens Skønhed, der allerede kom frem ved den smukke Anlægsplan, er i Aarenes Løb dels ved Træernes og Buskenes naturlige Vækst, dels ved indsigtsfuld Behandling fra Gartnernes Side tiltaget, saaledes at Botanisk Have med Rette regnes for en af Hovedstadens smukkeste Parker; og det er hidtil lykkedes at naa dertil uden at maatte gaa paa Akkord med Havens videnskabelige Opgaver. Fig. 7. Væksthusene, set fra Stenhøjen ; til venstre udflyttede Koldhusplanter. (Chr. Christensen foto. August 1923). 2. VÆKSTHUSENE Botanisk Haves Væksthuse (Fig. 7) er usædvanlig store og om# fattende i Forhold til Havens Størrelse; og ved den Maade, hvorpaa de er anlagte, bliver de endog særdeles fremtrædende. Det skyldes uden Tvivl for en stor Del Brygger J. C. Jacobsen's Interesse for denne Side af en botanisk Haves X'^irkeomraade, at de fik et saadant Omfang. Derfor har det ikke været nødvendigt at søge Udvidelser i den hidtil forløbne Tid. Hovedparten af Væksthusene danner en sammenhængende Gruppe af to parallelt løbende Rækker af Huse (næsten 100 m lang). Den 19 bageste Række ligger paa Højde med den tilstødende Gade og bestaar af et højt Hus (Palmehuset) i Midten og to mindre Huse til hver Side. Af disse 5 Huse har Palmehusets nedre Del og de to nærmeste Huse den mod Gaden vendende Side bygget af Sten uden Ruder, medens de to yderste Huse har Glas til alle Sider. De mur* klædte Bagsider indeholder Arbejdsrum, Værktøjsrum og lignende. Palmehuset og de to yderste Huse er rundagtige i Form og be* staar skiftevis af Partier med lodrette og saadanne med skraatstillede eller næsten vandrette Ruder, medens de to Huse imellem har skraanende Glastag (Saddeltagshuse). Palmehuset har den ikke uan* selige Højde af 19 m i Midten, og der fmdes indvendig højt oppe et omløbende Galleri, hvortil man kan komme op ad en Vindel* trappe. De andre Huse er meget lavere. Foran denne Række af Væksthuse fmdes en stor cementlagt Plat* form, begrænset af en dekorativ Balustrade, der er prydet af en Række Vaser, i hvilke der om Sommeren anbringes Agaver og andre Planter som Dekoration. Fra Platformen er der en smuk Ud* sigt over den flade, lavere Del af Haven, Søen og i Baggrunden den op mod Voldgaden stigende Skraaning, hvorover Garderkasernens røde Tag hæver sig. Under Platformen ligger Varmerum, Kulkælder og en lang Gang, og nedenfor kommer den lavere liggende Række af 7 mindre Vækst* huse, alle med skraatstillet Glastag. De danner sammen med den bageste Række et sammenhængende Hele, der for Beskueren fra den anden Side af Søen virker som et eneste mægtigt Væksthus. Den lavere Væksthusrække deles paa Midten i to Halvdele ved en monumental Stentrappe, foran hvilken der ligger et Springvands* bassin med Vandplanter. Dette, saavel som de mange Vaser paa Balustraden, er Gaver fra Brygger J. C. Jacobsen. To mindre Saddeltagsvæksthuse ligger frit foran, et paa hver Side af Springvandet. Foruden disse mange (14) Væksthuse findes der nord for, hen* imod Polyteknisk Læreanstalt, et mindre, 12*kantet Væksthus for Vandplanter (»Akvariet«) (Fig. 8), og bag dette Forsøgsvæksthuse, Formeringshuse, Mistbænke og Bakker. lait dækker Væksthusene en Grundflade af 2400 Q m. De op* varmedes oprindelig ved Damp; men i den senere Tid er Varme* anlæget blevet forandret, saaledes at Opvarmningen nu sker ved varmt Vand; og i de forskellige Huse holdes forskellig Temperatur 20 alt efter Planternes Krav. Forøvrigt bliver de Planter, der findes i de mindst opvarmede Huse (»Koldhuse«), og som hører hjemme i varmt tempererede Egne af Jorden, om Sommeren anbragte i det frie, hovedsagelig i Partier, der ligger foran Væksthusrækken paa begge Sider af de to fritliggende, mindre Huse. De Ændringer, der er foretagne i de forløbne 50 Aar, er faa og uden større Betydning. Foruden den lige nævnte Forandring i Op* varmningsmaaden kan nævnes, at det ene fritliggende Væksthus, Fig. a. Akvariet, i Baggrunden Polyteknisk Læreanstalts Tilbygning og Maskinhal. (C. H. O. foto. 1924). Orkidéhuset, i 1904 har faaet en helt forandret Konstruktion, for at forbedre Planternes Trivsel; ogsaa Akvariet er delvis forandret, og Galleriet i Palmehuset har været under Reparation siden 1906. I 1923 byggedes der i det vestligste Væksthus et stort Bassin til Dyrkning af den store tropiske Aakande Victoria regia. Flere Æn* dringer er endvidere sket med de smaa Forsøgs* og Formeringshuse, og endelig maa det ikke glemmes, at den nødvendige Vedligehold delse af det hele store Væksthuskompleks naturligvis fordrer stadige Reparationer, 21 3. FORANDRINGER AF HAVENS AREAL, OPFØRELSE AF NYE BYGNINGER etc. Det botaniske Museum, der oprindelig skulde have været opført samtidig med Havens Anlæggelse, blev først bygget i Aaret 1876, se herom under Museet (Side 54). I 1888 fik Meteorologisk Institut Tilladelse til at opføre to Pavilloner og bygge en Hvælving til jordmagnetiske Observa* tioner. Hvælvingen ligger paa Nordsiden af Observatorieskraa* ningen over mod Kemisk Laboratorium; Pavillonerne i den sydlige Del af Haven. De benyttes ikke længere, men har dog endnu faaet Lov til at staa. Samme Aar afstødes en Strimmel Jord til den under Opførelse værende Polyteknisk Læreanstalt, og endvidere det ca. Vs ha store Stykke i Havens sydvestlige Hjørne, hvorpaa Botanisk Laboratorium i Aarene 1888 — 89 opførtes (se dette, Side 87). Haven var oprindelig indhegnet af et Træstakit; men det viste sig efterhaanden, at det var nødvendigt, at Fornyelse heraf skete. Det blev da besluttet hellere at gaa over til det langt varigere Jern* stakit, og Opsættelse af et saadant paabegyndtes i 1889 og strakte sig igennem nogle Aar til 1894; senere (1905) er det udbedret for at forhindre løse Hundes Færden i Haven. Det største Indgreb i Haven indtraf i 1904, da det viste sig nødvendigt at udvide Polyteknisk Læreanstalt med en Nys bygning langs Farimagsgade. Haven maatte da afstaa ca. Va ha i sit nordligste Hjørne, egentlig det bedste og luneste Parti af Haven, hvor Forsøgshave og adskillige Mistbænke og Formeringshuse laa. For at bøde paa det lidte Tab forhandledes med Københavns Kommune om at faa Brugsret over det Parkareal, Sølvgadeanlæget, som ligger mellem Polyteknisk Læreanstalt og Mineralogisk Museum. Det lykkedes at faa en Overenskomst i Stand gaaende ud paa føl* gende: Haven lejede af Kommunen den ca. 0,7 ha store Del af Sølvgadeanlæget, som ligger indenfor en ret Linie fra Hjørnet af Polyteknisk Læreanstalts Facade til Hjørnet af Mineralogisk Museum, medens det Stykke, der laa nærmest Sølvgade, forblev under Kom* munen. Til Gengæld skulde Haven flytte Jernstakittet til den nye Grænse og indrette en Indgangslaage dér, saaledes at der blev Gennemgang gennem Haven hele Dagen. Det nyerhvervede Stykke anvendtes dels til Parkanlæg, dels til enaarigt Kvarter (se Side 18) 22 og til Forsøgshave (se Side 18); den sidste adskiltes fra den øvrige Have ved et særligt Traadnetgitter. Denne Nyordning var bragt til Ende i 1905, saaledes at den nye Laage kunde aabnes for Publikum den 9. Oktober. Herved havde Haven igen faaet et omtrent tilsvarende Areal til det, den havde maattet afgive til de forskellige Byggeforetagender. En halv Snes Aar efter var det atter galt med Plads for Polytek* nisk Læreanstalt, og da det ikke lod sig gøre at skaffe den nødven* dige Udvidelse straks — den er jo iøvrigt ikke kommet endnu — , fik i 1916 Læreanstalten Tilladelse til at bygge nogle midlertidige Træpavilloner paa Havens Grund ind mod Læreanstalten. Op* rindelig var det Tanken, at de kun skulde anvendes i 5 Aar, men Forholdene førte med sig, at Tilladelsen er blevet fornyet to Gange, sidst i 1923. Forhaabentlig vil det ikke vare altfor længe, inden Haven kan blive fri for disse Barakker. Planer om at lægge Universitetets Institut for teoretisk Fysik i Haven blev heldigvis ikke til noget, og saa længe som Haven ved* bliver at bestaa som botanisk Have, maa man ogsaa haabe, at der ikke fra udenfor staaende Side sker noget Indgreb i dens Areal. ///. HAVENS BENYTTELSE Botanisk Have har i Følge sin Beliggenhed i en stor By foruden sit egentlige Formaal: at tjene det botaniske Studium, tillige et andet Formaal, nemlig at være en af Storbyens Parker. Det er Bestyrelsens Opgave at dele Vind og Sol lige mellem disse to Formaal, idet dog den botaniske Side stedse maa have Forretten som Havens særlige Formaal, det, hvorved den adskiller sig væsentligt fra Byens andre Parker. 1. HAVEN SOM PARK FOR ALMENHEDEN Den gamle botaniske Have ved Charlottenborg var kun aaben for Publikum i Sommerhalvaaret nogle Gange om Ugen (Mandag og Torsdag). Til den nye Have blev Adgangen straks videre. I Følge det af Universitetet i 1874 approberede Reglement for Besøget i Haven »har det større Publikum daglig fra Kl. 1 til Solnedgang fri Adgang 23 til Haven, paa bestemt angivne Tider tillige til Væksthusene*); de, som ønske Adgang til andre Tider, kunne erholde Adgangskort for en moderat Betaling«, som bestemtes til 8 Kr. (16 Kr, for Fami* liekort). Barnevogne og Hunde maatte ikke medtages i Haven. (Aars^^ beretning for 1874—75). Hovedindgangen til Haven var, som ogsaa nu, paa Hjørnet af Gothersgade og Voldgade. Det københavnske Publikum fik ved Botanisk Haves Aabning en stor Park at færdes i, og det benyttede ogsaa straks denne Fordel. Haven var blevet aabnet den 9. Oktober 1874 — som ovenfor omtalt Fig. 9. Udsigt over Botanisk Have faa Aar efter Anlæggelsen. (Side 12) — , og i 1875 udkom der en Vejleder for Besøgende i Haven. Aarsberetningen for 1874 — 75 siger: »Besøget har i Sommermaane* derne [1875] været meget stort. Antallet af de øvrige [d. v. s. almin* delige] besøgende paa de Tider, da Haven staar aaben for alle, har ikke kunnet optegnes; men efter alt, hvad der kan iagttages, besøges Haven omtrent ligelig af alle Samfundsklasser, og de besøgende vise lige saa megen Interesse for, hvad de i Haven kunne betragte, som en hensynsfuld Benyttelse af den givne Tilladelse.« *) I Begyndelsen var Palmehuset aabent daglig i Sommerhalvaaret fra Kl. 3—6 Eftm., senere ændredes det til Kl. 1—5; til de mindre Huse var der Adgang 3 Gange ugentlig. Vedrørende de nugældende Aabningstider for Vækst* husene se Side 28. 24 Egentlig var der kun beregnet Adgang til Haven ad Hoved* indgangen; men det synes, som om der efterhaanden udviklede sig den Praksis at smutte ind i Haven ad den Laage, der fandtes (og findes) ved Medhjælperboligen ved Farimagsgade. I alt Fald finder man i Aarsberetningen for 1886 følgende: »For at holde Haven lukket ved Farimagsgade og slippe fri for den i flere Henseender generende, meget stærke Færdsel tværs igennem Haven, der var opstaaet i de senere Aar, blev et Stakit opsat fra Medhjælperboligen til Hækken omkring Jord^Magasinet.« Fig. 10. Udsigt over Botanisk Have i 1924, taget fra samme Sted som Fig. 9. Afløsningen af Træstakittet omkring hele Haven med et solidt Jernstakit, der omtaltes Side 22, har sikkert ogsaa bidraget til, at Adgangen til Haven mere effektivt blev indskrænket til Hovedind* gangen. Søn? og Helligdage var dog Farimagsgade*Laagen aaben for Publikum. En gennemgribende Forandring i disse Forhold indtraadte i 1905 ved den i Overenskomsten med Københavns Kommune (se Side 22) betingede Adgang til Færdsel gennem Haven fra Sølvgade til Gothers;= gade-Hjørnet. Medens Publikum hidtil først havde kunnet komme i Haven efter Kl. 1 og kun ad Hovedindgangen, blev der nu fra Morgenstunden Adgang til at gaa ind ad en Laage ved Sølvgade tæt ved Polyteknisk Læreanstalt og gennem Haven ad Spadsere* 25 gangen*) langs Østsiden af »Dansk Kvarter« og Søen til Hoved* indgangen; derimod forbeholdt Haven sig, at Adgangen til den øvrige, større Del af Haven først blev fri som hidtil Kl. 1, og de Spadseregange, der munder ud i Gennemgangspassagen, er indtil dette Klokkeslet spærrede ved lave Jernkæder. Denne Revolution, der vandt ubetinget Bifald hos Publikum, og som i Begyndelsen betragtedes med nogen Ængstelse af Havens Ledelse, var en lykkelig Løsning paa den uholdbare Situation, at den store Park, som nu laa midt i Byen, kun var aaben den halve Dag og kun til den ene Side. Fig. 1 1 . Søen ved Vintertid, delvis isbelagt og snedækket ; i Baggrunden Observatoriet og Kunstmuseet. (C. H. O. foto. 1915). Det store Publikum udnyttede straks den nye Adgang og nu benytter det sig i udstrakt Grad af den Genvej, det mener at skyde, og faar samtidig Lejlighed til at nyde Havens Skønhed. I rigtig Forstaaelse af den Betydning, dette har, er der af Havens Ledelse gjort et stort Arbejde, — og man kan vel nok tilføje med Held, — for at vise Publikum, hvad Haven formaar: der er ved Observatorier skræntens Fod anlagt en lang Stenhøj langs Gennemgangspassagen, saaledes at de forbipasserende kan glæde sig over Stenhøjsplanternes Mangfoldighed og særegne Skønhed, og til den anden Side mod *) Denne Spadseregang blev i 1909 makadamiseret for at være i god Stand ogsaa i Vintertiden. 26 Dansk Kvarter, er Passagen afgrænset ved et lavt RosenÆspalier, som i Sommertiden kan frembyde et prægtigt Skue (Fig. 13); der er opført en Løvgang med smukke Slyngroser og andre klatrende Planter, og der er nær Hovedindgangen anlagt Bede med forskel* lige Blomstergrupper samt en bueformet Række af Siddepladser, beskyttet af et af Slyngroser dækket Træværk (Espalier). Botanisk Have er ved disse Forandringer kommet i en ganske anderledes intim Rapport til Storbyens Befolkning, end den var tidligere. I Aarsberetningen for 1909 er der omtalt Resultatet af en Del Tællinger foretaget ugevis af Antallet af Personer, som passerer Fig. 12. Udsigt over Søen til de store Stenhøje; Kommunehospitalet i Baggrunden. (C. H. O. foto. Juni 1924). Laagerne ; de viser særdeles tydeligt, hvilken Betydning det har haft, at der blev Gennemgang gennem Haven: Forud for Aabningen af Gennemgangen : Ugen 21.-27. September 1904 4,600 Personer - 29. September-5. Oktober 1904 3,900 - Efter Aabningen af Gennemgangen: Ugen 11.-17. Oktober 1905 9,725 Personer - 1.-7. November 1905 13,600 - - 1.- 7. Maj 1906 30,034 - - 1.- 7. Oktober 1906 23,741 - For Aaret 1909 blev der foretaget Optællinger den første Uge i hver af x\arets Maaneder, og de gav følgende Resultat: 27 Januar 13,393 Personer Juli 29,290 Personer Februar 19,848 - August 32,320 - Marts 22,657 - September 32,255 — April 29,409 - Oktober 30,400 - Maj 31,981 - November 23,460 - Juni 34,810 - December 17,260 - Hertil føjes i Aarsberetningen følgende Bemærkninger: »Tallene for Maj, Juni, Juli vil sikkert normalt blive meget større, men Ar* bejdet med Makadamiseringen af Hovedgangen hemmede Færdslen, saa at en Del Mennesker, som ellers daglig benyttede Gennem? gangen, foretrak en Tid lang at gaa udenom. Lægges disse Tal til Grund for en Beregning af, hvor mange der i Aarets Løb passerer ind i Haven, faas til Resultat: 1,377,778.« Der var saaledes allerede for 15 Aar siden henimod IV2 Million Mennesker, som i Aarets Løb enten benyttede Haven som Gennem* gang eller færdedes derinde (»gik Tur« eller studerede i Haven). Hvor* ledes Forholdet stiller sig nu, fremgaar i alt Fald til Dels af nogle Tæl? linger i indeværende Aar (1924), som har givet følgende Resultater: 1ste Uge i Marts. 21,304 Personer - April. 31,410 - — Maj . . 35,530 Personer - Juni . . 32,860 - Disse Tal er jo ikke meget forskellige fra dem for 15 Aar siden. Den nye Ordning fordrede naturligvis et nyt Reglement for Færd* sien, og det udstedtes ogsaa samtidig med Aabningen af Gennem* gangen. Fraset de Ændringer, som det ovenfor fremførte nødven* diggjorde, holdt det sig ret nær til det ældre Reglement; dog fik Publikum Lov til at færdes gennem Haven med Hunde i Snor, og Forbudet mod at have Tasker o. lign. med sig blev ændret til, at Personer, der bærer Byrder, ikke havde Adgang. Reglementet er opslaaet paa Tavler ved Indgangene. I inde* værende Aar er Reglementet blevet gennemgaaet igen, men Ændrin* gerne er alene af redaktionel Natur. Adgangen til Væksthusene var indtil 1920 indskrænket til Sommer* halvaaret, men er siden da udvidet til ogsaa, men i indskrænket Form, at omfatte Vinterhalvaaret, saaledes at nu for Tiden er Adgangen følgende: I Sommerhalvaaret er den øverste Væksthusrække med Palmehuset i Midten aaben daglig Kl. 1—5; desuden er Akvariet tilgængeligt tre Gange om LIgen. 28 I Vinterhalvaaret er den nævnte Væksthusrække aaben Kl. 1—3 tre Gange om Ugen (Tirsdag, Fredag og Søndag). De andre (mindre) X'æksthuse er nu ikke tilgængelige for Pub* likum, dels fordi de benyttes som Formeringsafdelinger og til Forsøg, dels fordi Passageforholdene er for snævre. Under almindelige Forhold har de heller ikke været stærkt besøgte, en Forsøgstælling i Oktober 1916 gav ialt 63 Personer i Løbet af 8 Dage. Fig. 13. Gennemgangen med Stenhjøj og Graner, i Forgrunden blomstrende Roser omkring Dansk Kvarter. (Chr. Christensen foto. August 1923). Selv om Hovedparten af Publikum alene betragter Botanisk Have som en Park uden nærmere at interessere sig for Enkelt* heder, er der dog ikke faa, som udnytter den bekvemme Adgang, her findes, til at faa at vide Navnene paa Planter, som de kender, eller som de mulig har i deres egen Have eller Stue. Andre færdes i Haven for at udvælge Planter, som de særlig synes om, og noterer sig saa deres Navne og Dyrkningsmaaden, saaledes at de selv senere kan anskaffe dem. Til Opmuntring for saadanne Blomsterelskere har Havens Ledelse flere Gange arrangeret Udstillinger af særlige Planteslægter eller Plantegrupper, saaledes var der i 1898 og igen i 1920 Fremvisning 29 af alle de i Haven dyrkede Saxifvaga (Stenbræk)* Arter, i Aarene 1914 og 1915 af Begonia=Sorter, i 1917 af forskellige Hængeplanter, i 1918 af Aracéer og Commelinacéer og i 1923 og 1924 af almin* delige Stueplanter. Uden Forbindelse med Havens særlige Karakter er den Samling Afstøbninger af antike Statuer, som Brygger Carl Jacobsen i 1909 og senere skænkede og lod opstille i Haven. De er i et Antal af 8 anbragte rundt om i Havens parkagtige Del. Derimod er en Marmorbuste af Kong Frederik V, som nu staar i et af Væksthusene (se Fig. 24), nøje knyttet til Botanisk Have, idet den, som dens Indskrift siger, er sat som Minde om Kongen, der blandt andet oprettede denne Have (ita et hortum hunc instau= ranti), d. v. s. den botaniske Have ved Amalienborg. Derfra flyttedes Busten til Haven ved Charlottenborg og ved dennes Nedlæggelse videre til den nuværende Have. Den stod indtil 1888 frit i Haven, men da dens Marmor led for meget i vort ugunstige Klima, blev den" flyttet ind i Museumshallen, hvor den dog kun stod til 1893, da den fik sin nuværende Plads. 2. HAVEN SOM BOTANISK STUDIEHAVE Havens Hovedformaal, at være Hjælpemiddel for det botaniske Studium ved Universitetet, betinger dens særlige Karakter. Den skal indeholde — saavidt det praktisk kan lade sig gøre — alle de Planter, der er Brug for ved Undervisningen i Botanik og ved viden* skabelig botanisk Forskning. En almindelig Park anlægges ud fra æstetiske og landskabelige Principper, og der dyrkes selvfølgelig kun de Planter, som har Betydning i saa Henseende. I en botanisk Have derimod dyrker man Planterne uden Hensyn til deres skøn* hedsmæssige Værdi, men ledet af Hensynet til deres botaniske Betyd* ning; følgelig vil man dér finde en langt større Mængde forskellige Planter i Kultur, og mange, som ingen Skønhedsværdi har. Dette gælder saavel for Planterne paa Friland, som for Planterne i Væksthus. Det Antal Plantearter, der dyrkes i vor botaniske Have, er selvfølgelig varierende fra Aar til Aar. Dels er der Planter, som ikke trives godt og som derfor kun har kort Levetid, dels er det ikke altid muligt at faa nyt Materiale af Planter, som fra Naturens Side har begrænset Levetid (enaarige, toaarige o. s. v.). I I9I0 foretoges en Optælling af, hvormange Plantearter der da var i Kultur, 30 og der naaedes det imponerende Tal af 11,125 Arter (fordelte paa 2,510 Planteslægter), og en ny Optælling i 1917 gav endda et noget større Tal, nemlig ca. 12,000 Arter (fordelte paa ca. 2,570 Slægter). Disse Tal — 11,000—12,000 Arter — kan vist tages som Normalen for vor Haves X'edkommende. Det er indlysende, at det ikke er let at skaffe sig Frø eller Planter af alle disse Arter, thi det er jo ikke saaledes som ved en almindelig Have, at man blot behover at henvende sig til Frøforretninger eller Fig. 14. Broen over Søen, til højre Løvgangen og til venstre de store Pile. (C. H. O. foto. Juni 1924). Gartnerier med Anmodning om at levere det ønskede. Der kræves Tid til at naa op til en saa stor Repræsentation af Planteriget, idet Forøgelserne maa komme lidt efter lidt, ofte saa at sige tilfældigt. Dette gælder især de Forøgelser, der skyldes Materiale, hjembragt fra fjernere Egne af Botanikere eller af planteinteresserede Personer, der enten har været paa videnskabelige Ekspeditioner eller som har opholdt sig (eventuelt opholder sig) i eksotiske Lande. Botanisk Have har i Tidens Løb faaet mange værdifulde Planter paa denne Maade. De danske Botanikere, der har været paa længere Rejser, har altid hjembragt Planter eller Frø til Haven. Saaledes kan nævnes, at Haven endnu besidder adskillige Planter, der stammer fra Korvetten »Galathea«s Jordomsejling 1845—48, fra Liebmann's og A. S. Ørsted's Rejser i Central^Amerika, fra Warming's Ophold 31 i Lagoa Santa (Brasilien), fra Hjalmar Jensen's Ophold paa Java, fra forskellige Botanikeres Besøg paa de vestindiske Øer, o. s. v. Ogsaa Ikke#Botanikere har Haven at takke for mange Forøgelser af Plantebestanden. Nævnes bør i denne Sammenhæng, at H. V. G. Rimestad i 1905 skænkede en større Samling ostindiske Orkidéer (30 Arter i 500 Eksemplarer), medens Konsul Bartholdy leverede en Samling amerikanske, og at Kontorchef Vesterdahl i 1922 skaffede Haven en ny Samling Orkidéer fra Ostindien. Adskillige andre Væksthusplanter er ogsaa i Aarenes Løb blevne skænkede af private Personer (f. Eks. af Baron Ferd. von Muller, Melbourne) eller af Foreninger, som f. Eks. det kgl. danske Haveselskab. Flere Gartnere har glædet Haven ved Gaver af Samlinger af smukke Sorter af Pryd* planter, saasom Tulipaner, Hippeastrum o. s. v. Den vigtigste Kilde til at vedligeholde og forny og forøge Havens Plantebestand er imidlertid den gensidige Udveksling af Frø og Plantedele, der finder Sted mellem de botaniske Haver Verden over. De fleste botaniske Haver lader hvert Aar indsamle Frø (Løg, Knolde o. a. Formeringsorganer) af saa mange forskellige Plante* arter, som de kan faa fat paa, først og fremmest i Haven selv, men desuden ogsaa ofte ved Indsamling ude i Naturen. Navnene paa alle disse Planter opføres i et trykt Katalog, der udsendes til alle de Haver, vedkommende staar i Bytteforbindelse med, og disse Haver gør Gengæld ved at sende deres egne tilsvarende Frøkata* loger. Paa denne Maade sker der en international Bytning af Frø mellem de botaniske Haver. Hvor stor Betydning dette Frøbytte har, vil bedst ses af en Statistik, som er udarbejdet for vor Haves Vedkommende gennem dens 50=:aarige Levetid. Den nedenfor gengivne Tabel viser, hvor* mange Planter vor Have hvert Aar har haft opført i sit Frøkatalog (Index seminum in Horto Universitatis Hauniensis anno- • • • collecf torum), og det fremgaar heraf, at Antallet af Arter i det hele har været stigende; det laveste Tal er 1,188 i 1874 og det højeste er 2,683 i 1922, altsaa med Fordobling. Tabellen fortæller endvidere, til hvormange botaniske Haver der er udsendt Portioner af Frø, og disse Portioners Antal. Her staar atter det første Aar af Havens Eksistens 1874 med det laveste Tal (38 Haver og 2,587 Frøportioner) og det sidste Aar (1923) med det højeste (125 Haver og 9,887 Frøportioner). Foruden botaniske Haver har et Antal private Haver — dels tilhørende botanisk*interesserede 32 . TABEL I. FRØUDDELINGEN 1874-1923 Kataloget indeholder Uddelte Portioner Frø Aaret Arter bot. Haver Portioner priv. Haver Portioner Portioner ialt 1874 1188 38 2587 6 414 3001 75 1768 41 2681 , 16 798 3479 76 1640 53 4090 16 1943 6033 77 1485 53 3982 9 332 4314 78 1711 47 3000 11 790 3790 79 1647 54 3817 11 685 4502 80 1577 59 4440 12 ; 845 5285 81 1479 64 3965 12 1 1768 5733 82 1542 60 3327 10 1262 4599 83 1424 62 3790 12 835 4525 84 1553 59 3912 12 620 4532 85 1568 63 3233 8 : 1479 4712 86 1519 66 3183 18 1575 4758 87 1527 68 3577 16 839 4416 88 1276 70 3887 18 : 1048 4935 89 1332 77 3298 23 i 1271 4569 90 1303 74 2804 23 1029 3990 91 1529 63 3212 24 1865 5077 92 1534 70 4203 36 1279 5482 93 1674 74 3717 27 1480 5197 94 1516 78 3210 34 1387 4597 95 1513 75 3376 43 1357 4733 96 1532 77 3913 19 1316 5229 97 1561 81 3984 22 1118 5102 98 1616 74 3550 20 1 1326 4876 99 1515 83 4190 17 1 743 4933 1900 1446 81 4578 16 838 5416 01 1634 84 4280 24 1277 5557 02 1468 80 3969 19 1545 5514 03 1227 86 3739 23 1203 4942 04 1391 92 4133 32 949 5082 05 1734 92 4469 29 2705 7174 06 1549 90 4675 30 1658 6633 07 1678 90 4293 43 2463 6753 08 1706 93 4411 52 2405 6816 09 2267 98 5827 52 3607 9434 10 2137 103 6066 70 4272 10338 11 2205 100 6093 75 4321 10414 12 2335 91 5178 62 3834 9012 13 2305 88 4657 73 4292 8949 14 2439 98 6143 73 3966 10109 15 2382 84 5917 72 5218 11135 16 2379 79 6435 68 4295 10730 17 2343 82 7669 72 4512 12181 18 2248 79 7212 96 5124 12336 19 2282 83 7041 85 4849 11890 20 2597 91 8328 78 4602 13930 21 2544 102 8636 73 4422 13058 22 2683 103 9027 85 5130 14157 23 2309 125 9887 71 5031 14918 33 Personer, dels, navnlig i den senere Tid, Skolehaver — faaet Frø tilsendt efter Frøkataloget; i de hertil hørende Rubrikker er der en meget stærk Stigning: 1874 var der 6 Haver, som tilsammen fik 414 Portioner, og i 1918 naaedes Maksimum med 96 Haver og 5,124 Portioner. Det samlede Antal Frøportioner uddelte i et Aar naar sit højeste Tal i 1923, nemlig ikke mindre end 14,818; der blev da udsendt gennemsnitlig 6,4 Portioner af hver Art i Kataloget, hvad der tydeligt viser, i hvor høj Grad Katalogets Indhold udnyttes. Fig. 15. Parti fra Stenhøjene. Iberis sempervirens i fuldt Flor. (C. H. O. foto. Juni 1924). Hele denne Frøbytning og dens Udvikling illustreres tydeligt af hosstaaende grafiske Fremstilling (Fig. 16), Det fra andre botaniske Haver eller paa anden Maade modtagne Frø (eller andre Plantedele, der tjener til Formering) bliver saaet (plantet) under det Navn, hvorunder det er modtaget; men da det ofte viser sig, at Navnet er fejlagtigt, — Planten er, hvad man kalder, galt »bestemt«, — bliver de fremkomne Planter altid undersøgte og »Bestemmelsen« revideret eller rettet, inden Planten bliver indrangeret rigtigt i Haven, enten den saa bliver udplantet paa Friland eller skal blive staaende i Potte i Væksthusene. 34 •v" '■x y ^, y \--, ^ ^ ^< ^ .^ \ ^ ^ ^ <. ^-^ \ / u SQ 03 > 6f) O S -2 3. -t-, 'U Q V '.^ CL, '*-' u ■-) M ■^ :::: o 03 Cb ^ 3 ^ T3 !1< ri ^ '- £ > y S > C 6C C o r3 '> t^ C O 0- X) «5 i) 1=?. Uh "3 -3 '^ C c \o 3 Uh -^ ZZ '-^ « ir, ~ rz BC — IT| *^ -^ -*-* C O C C < cq < < < CQ 03 o 35 Stammer Frøet fra mere tilfældig Indsamling, f. Eks. fra Rejser, er det forøvrigt jo kun i de færreste Tilfælde muligt for Indsam* leren at faa Navnet paa Planten at vide. Under saadanne Forhold er det naturligt nok, at Planten skal »bestemmes«; men det kunde maaske synes mærkeligt, at det Frø, som de botaniske Haver ud* veksler med hverandre, ikke er mere paalideligt, hvad Benævnelsen angaar, end at de deraf fremvoksede Planter maa undersøges og efterbestemmes. Erfaringen viser imidlertid, at dette er nødvendigt. Grundene hertil er flere: for det første kan der nemt ske Forveks* linger, naar der staar flere Arter, der ligner hverandre, ved Siden af hinanden, saaledes som det gærne sker i botaniske Haver, men derimod sjældent ude i Naturen; Forvekslingen kan ske baade ved, at Plantens Etikette er blevet ombyttet med Naboens, og ved at Poserne med Frø ombyttes enten under Indhøstningen eller ved senere Manipulationer. For det andet sker det ofte, at Arter, som staar hinanden nær i systematisk Henseende, krydses, naar de er anbragte ved Siden af hinanden; det indhøstede Frø, der er taget af en rigtig bestemt Moderplante, giver i dette Tilfælde Bastard* Afkom. For det tredje hænder det, at en x\rts Frø saar sig ind imellem sin Nabos Individer; hvis nu den første Art er den mest livskraftige, fortrænger de opvoksende nye Individer den anden Art, men Etiketten forandres ikke, og saa er den fejle Bestemmelse der. Endelig kan der jo ogsaa fra den undersøgende Botanikers Side begaas Fejlbestemmelser; indenfor mange Planteslægter er Arterne tit vanskelige at udrede. Der er saaledes mange Fejlkilder til Stede, og for blot at holde en botanisk Have nogenlunde fri for grove Fejl, fordres der stadigt Revisionsarbejde ved Planternes Benævnelse. Dette Arbejde paahviler her i vor Have Amanuensen ved Botanisk Have, en videnskabelig uddannet Botaniker, og det kræver en ofte meget udstrakt Benyttelse af den botaniske beskrivende Litteratur under flittig Anvendelse af de botaniske Billedværker, som er ganske uundværlige for saadanne Undersøgelser. Naar Plantens Navn endelig er fastslaaet, faar den en Etikette, paa hvilken Navnet skrives, — der er her altid Tale om det inter* nationale latinske Navn — , og endvidere forsynes Etiketten med nogle Tal, der henviser til Havens Protokoller, i hvilke alle Planterne er opførte i en vis systematisk Orden. I disse Protokoller staar end* videre opført, hvornaar Haven har faaet vedkommende Plante, og hvorfra den har faaet den. Der holdes saaledes nøjagtig Bog 36 over hver enkelt Planteart og i visse Tilfælde tillige over hvert Individ. De fleste Planter i \^æksthusene er blot forsynede med en Eti# kette af Træ; men de, der har større almen Interesse, har Porcelæns* etiketter, paa hvilke der endvidere er anført det danske Navn paa Planten, hvis et saadant findes, samt dens Hjemsted. Paa Friland har de fleste af Planterne i Studiekvartererne saadanne Porcelænsetiketter, Træerne tillige Træetiketter, der er ophængte paa Fig. 17. En biologisk Gruppe med sin Fællesetikette og mindre Etiketter ved hver Planteart. (C. H. O. foto. Juni 1924). Grene eller fastnaglede til Stammen. I de ovenfor (S. 17) nævnte bio* logiske Grupper findes endvidere oplysende FællesÆtiketter (Fig. 17). Alene Planterne i de udelukkende til Pryd anbragte Grupper er i Reglen ikke etiketterede. Det vil fremgaa heraf, at det er et stort Arbejde, der skal til for at holde Haven i en saadan Stand, at den kan yde den mest mulige Støtte for botaniske Studier. De Personer, der har Gavn heraf, er først og fremmest de botaniske \1denskabsmænd og de Studerende ved Universitetet, som har Botanik blandt deres Studiefag. Indtil 1904 havde de medicinske Studerende 37 Botanik som Eksamensfag og hørte derfor til dem, der benyttede Haven; nu er dette faldet bort. Men derimod anvendes Haven meget af de Studerende ved farmaceutisk Læreanstalt; ogsaa adskillige af de Landbohøjskole*studerende, for hvem Haven ligger bekvemt, frekventerer den hyppigt. Endvidere har Haven megen Søgning af Seminarister og andre Lærer^studerende samt af Skoleelever, der kommer her under Lærerens Vejledning og Opsyn, idet Skoletimerne i Botanik meget ofte i TABEL II. ADGANGSKORT TIL HAVEN 1877-1923 Deraf til Deraf til Deraf til Aar lait Vækst, huse etc. Aar lait Vækst, huse etc. Aar lait Vækst, huse etc. 1877 181 22 1893 650 48 1909 255 48 78 224 28 94 690 48 10 264 55 79 229 24 95 569 52 11 289 75 80 246 42 96 565 40 12 351 74 81 303 42 97 594 45 13 336 56 82 416 31 98 578 38 14 312 66 83 544 65 99 530 40 15 292 59 84 619 50 1900 424 40 16 400 74 85 512 45 01 423 56 17 301 66 86 488 51 02 404 52 18 305 81 87 512 64 03 474 68 19 356 92 88 576 58 04 373 59 20 295 71 89 637 50 05 354 59 21 248 69 90 611 45 06 296 57 22 299 64 91 609 39 07 319 52 23 298 36 92 520 55 08 269 43 Sommertiden forlægges til Botanisk Have, hvis Skolen da ikke ligger alt for langt borte fra Haven. Denne Vanskelighed søger man imidlertid at raade Bod paa ved, at Haven leverer Skolerne afskaarne Buketter af Planter, idet Lærerne kan indsende Rekvisitionssedler paa, hvad de ønsker til Undervis* ningen, og Haven opfylder da efter Evne disse Ønsker, saaledes at Skolen om Morgenen kan afhente Planterne. Naturligvis kan der her kun være Tale om et meget begrænset Antal af Plantearter; men alligevel er det ikke Smaating, som Haven aarlig udleverer. Det drejer sig i de sidste Aartier om mellem 900 og 1,000 Portioner (»Buketter«) aarligt. For at tilfredsstille disse Krav har Haven anlagt en Del Bede, som udelukkende anvendes til saadan Afskæring. Medens, som tidligere omtalt. Haven — fraset Gennemgangs* 38 passagen — kun er aaben for Publikum fra Kl. 1 til Aften, har de Studerende Adgang fra Morgenstunden af og maa dertil have Ad* gangskort, som udleveres gratis efter Anmodning, og som ledsages af et Reglement, hvorefter de Studerende skal rette sig. Adgangs? kortene giver Tilladelse til at færdes i hele Haven undtagen paa Stenhøjene, i Mosen og i Væksthusene. Til disse tre særlige Af? delinger er der kun Adgang for de specielle botaniske Studerende og Botanikere, og Adgangskort udstedes hertil af Direktøren eller /«77 /SSO 'S IS l$9o /iid / 9oo I90S /9/0 1 91 i /9Z0 /V53 Fig. 18. Det aarlige Antal af Adgangskort til Botanisk Have. Gartneren. Hertil bør dog føjes, at der aarlig er flere Malere og Teg? nere, der faar Lov til at færdes i Væksthusene for at male eller tegne. Som naturligt er, benytter de Studerende fortrinsvis Formiddags* timerne til deres Studier; de færdes da mere ugenert end om Efter* middagen, naar Publikum spadserer rundt i Haven, og kan bedre faa Ro til at foretage deres Analyser af Blomster fra de Kvarterer i Haven, hvor der maa afplukkes Studiemateriale til Brug paa Stedet. Om Antallet af Studerende, der aarlig faar Adgangskort, giver hosstaaende Statistik Tabel II, og grafiske Fremstilling (Fig. 18) Oplysninger. I den ene Kolonne er opført Antallet paa Adgangs* kort for alle Klasser af Studerende tilsammen. Hertil burde maaske 39 lægges, at Universitetets og Ministeriets Embedsmænd faar en Del Kort, og at der aarlig sælges nogle faa Kort for Betaling; naar de ikke er medregnede, er det fordi Indehaverne af disse Kort ikke kan siges særligt at søge Haven som botanisk Studiested. I den anden Kolonne er opført Antallet paa dem, der har faaet Adgang til Væksthusene etc, altsaa dels Botanikere og botaniske Studerende, dels Kunstnere. Det samlede Antal af Studerende viser en kendelig Aftagen ved Aarhundredskiftet, hvad der bl. a. staar i Forbindelse med, at de medicinske Studerende omtrent ved den Tid ophørte med det bota# niske Studium, og det samme var Tilfældet med de polytekniske Studerende. Fra omkring 1906 har Tallet svinget omkring 300 Ad* gangskort aarlig. Til en særlig Afdeling af Haven, nemlig til Forsøgshaven, gives der kun Adgang for de Botanikere, der foretager Forsøg. Indtil 1904 blev noget af Arealet bag Formeringshusene (hvor nu Poly* teknisk Læreanstalts Tilbygning ligger) benyttet til Forsøgshave, men fra 1905 indrettedes der Forsøgshave paa det indhegnede Stykke, som støder op til Mineralogisk Museum. Over en Del af dette Areal er der rejst en Voliere for at holde Forsøgsplanterne fri for Besøg af Fugle og i det hele saa godt afspærrede som muligt for Uvedkommende (Fig. 19). I Forsøgshaven har en Række af vore Botanikere anstillet viden* skabelige Undersøgelser. Her kan nævnes, at SamsøEsLund og Kiærskou i Aarene 1877—81 studerede Kaalarter med særligt Hen* blik paa de mange Kulturformer og deres Oprindelse. I 1886—89 undersøgte E. og O. Rostrup forskellige Forhold ved Spireevnen hos en Del Kulturplanter, og i 1886—90 dyrkede S. RiJTZOU en Del Rhabarber (Rheum)t Arter. Fysiologiske Forsøg er udførte for en Del i et lille Væksthus, i 80*erne af L. Kolderup*Rosenvinge og i 90*erne af Hjalmar Jensen og M. M. Lund. C. Raunkiær anvendte Forsøgshaven i en Del Aar til sine Studier over danske Planters Naturhistorie og senere til en hel Række andre Forsøg (TaraxBf cum, gynodiciske Planter, heterostyle Planter, Insektbestøvning osv.). W. Johannsen har fra 1905 benyttet Forsøgshaven til Arveligheds* studier hos Byg, Bønner o. fl. Planter, C. H. Ostenfeld til Studier over Høgeurter (Hieracium), Cochlearia, Polemonium o. a.; Henning E. Petersen har studeret Skærmplanter (særlig Anthriscus silvester og Pimpinella saxifraga) og Ove Paulsen forskellige Chenopodiacéer. 40 IV. NOGLE AF HAVENS SEVÆRDIGHEDER GENNEM AARENE. SÆRLIG I VÆKSTHUSENE I den store Plantebestand, som Botanisk Have gennem Aarene har huset, har der selvfølgeHg været — og er endnu — en ikke ringe Mængde af botaniske Seværdigheder, enten det nu drejer sig om sjældne Plantearter, eller om særligt gamle, veludviklede eller smukke Eksemplarer af Planter, der iøvrigt ikke kan kaldes Rari? teter i botaniske Haver. Fig. 19. Forsøgshaven med N'oliéren ; i Baggrunden Polyteknisk Læreanstalt. (C. H. O. foto. Juni 1924). Det kan endvidere være noget af en Begivenhed, naar en stor Væksthusplante, som ikke ofte naar at blomstre, virkelig sætter Blomst, eventuelt endog modner Frugt; og det samme kan ogsaa gælde Frilandsplanter, hvis Hjemsted har et fra vort saa forskelligt Klima, at de kun med Usikkerhed klarer sig her hos os. Om alle disse botaniske Foreteelser er der gjort Optegnelser i hele Havens Levetid, og da nogle af dem har adskillig botanisk Interesse, skal de meddeles i det følgende, idet jeg dog forud* skikker, at de fremførte Data maa betragtes som Eksempler, der saa at sige er valgte lidt paa maa og faa. 41 1. BREGNER (FILICALES) Af Havens mange Bregner, der særlig dyrkes i et mindre Hus i Væksthusrækken nedenfor Platformen, er dog nogle saa store, at de ikke kan faa Plads dér. Blandt disse kan nævnes Træbregnen, Dicksonia antarctica, af hvilken Haven i 1872 fik skænket to Eksemplarer fra Australien af vor til dette Land udvandrede Landsmand Baron Ferd. von Muller. De ankom hertil blad:= og rodløse, men trivedes snart fortræffeligt. Fig. 20. En stor australsk Bregne (Todea barbara). (Fotografi 1899). og det ene Eksemplar lever endnu. Det havde for en Del Aar siden naaet Taget i Væksthuset, saaledes at det ikke kunde vokse videre. Eor at bevare Planten anbragte man da en Kasse med Jord midt paa Stammen. Der udvikledes nu Rødder i Kassens Jord, og derpaa blev Stammen savet over lige under Kassen. Den paa denne Maade »forkortede« Plante blev saa anbragt i en stor Balje paa Jorden og er siden vokset videre. Fra samme Botaniker fik Haven i 1893 en stor Tue (meterhøj og noget over meterbred) af en Bregne, Todea barbara, som i flere Aar udviklede sig smukt paa Eriland om Sommeren (Fig. 20), men senere holdes Aaret rundt i Væksthus og endnu trives vel. 42 2. KOGLEPALMER (CYCADALES) Vore Væksthuse har altid været særdeles velforsynede med Cykadéer. I 1842 hjembragtes fra Meksiko af Rathsack, som ledsagede LiEBMANN paa hans botaniske Ekspedition, en Dioon edule, som endnu eksisterer og er en særdeles smuk og bladrig Plante, der for øvrigt ofte blomstrer (Fig. 21). Haven fik allerede i 1874 en Cycas circi= nalis fra Landbohø) skolen ; den blomstrede første Gang i 1876 og maa derfor allerede den Gang have været mindst en Snes Aar gammel. Den findes endnu og trives vel med sine mindst 70 Aar. En Cycas sphærica stammer fra Frø, sam* let paa Nikobar^Øerne af GalatheasEkspedi* tionen i 1846 og er altsaa nu 78 Aar. I 1877 fik Haven fra Kaptajn Andrea, som var en ivrig Naturalie* samler paa sine lange Sørejser, og hvem vort zoologiske Museum skylder mange værdifulde Dyr, et Eksemplar af Cykadéen, Encephalartos caffer, ogsaa dette lever endnu. Fra ældre Tid har Haven haft flere Arter af Slægten CeratO' zamia, og der er af Gartner Th. Friedrichsen gjort Krydsnings* forsøg med dem, og Haven besidder nu flere paa denne Maade frembragte Bastarder. Fig. 21. Den store Koglepalme (Dioon edule). (J. Boye Petersen foto. 1924). 43 3. NAALETRÆER (CONIFERÆ) Der fandtes i den gamle botaniske Have et Eksemplar af Sumpcypressen (Taxodium distichum), som overflyttedes til den nye Have; den holdt Livet i nogle Aar, men er saa rimeligvis døet bort; i alt Fald er der ikke Sandsynlighed for, at det nuværende Eksemplar stammer fra den gamle Have, snarere hører det til blandt de i den foreløbige Planteskole tiltrukne Træer. Naaletræer har ellers erfaringsmæssig stor Vanskelighed ved at trives inde i en større By; rimeligvis lider de ved den røgfyldte Fig. 22. Fyrreskoven paa Observatorieskrænten (C. H. O. foto. Juni 1924). Luft, maaske fordi Spalteaabningerne paa Naalene tilstoppes af de afsatte fine Støvpartikler. Der har derfor ogsaa mange Gange maattet nyplantes Naaletræer paa Observatorieskraaningen, hvor de fleste Naaletræer dyrkes. Ejendommeligt er det imidlertid, at den østerrigske Fyr (Pinus nigva xar. austriaca), som ellers her i Landet er tilbøjelig til at dø bort, synes at trives særdeles vel, hvad den smukke Fyrrelund (Fig. 22) viser. Et andet Naaletræ, der ogsaa synes at befinde sig vel, er den sjældne Balkan^Gran, Picea omorika, et Træ med en usædvanlig smuk, smalt kegledannet Form. Ogsaa Lærketræerne (lariA:* Arter) gror godt; men de afviger jo fra de andre Naaletræer ved, at deres Naale kun varer en 44 Sommer, saa de bliver ikke saa støvbelagte som de vintergrønne Arters. Det samme Forhold gør sig jo ogsaa gældende for den bekendte østasiatiske Ginkgo biloba, hvoraf Haven besidder en lille Bestand af velvoksne yngre Træer. 4. PALMER (PALMÆ) Havens ældste Plante er vistnok en Phoenix spinosa, idet den er fremkommet af Frø saaet i 1807; den er altsaa 117 Aar gammel. Den staar i Palmehuset og var i 1893 blevet saa høj, at dens Balje blev flyttet ind i Husets Midte og sænket ned i »Gulvet«. Den kan nu ikke flyttes mere paa Grund af sin Størrelse, og der er omkring den Del af Roden, som staar op over Gulvet, sat en Kasse med Brædder. For at holde Balance er Stammen fæstet ved Barduner til Husets Stolper. I 1898 fik den imidlertid Overbalance ved, at Bardunerne var løse. Kronen bøjedes ned og Stammen flæk* kedes delvis. Den blev saa repareret ved, at Stammen blev skruet sammen med Jernbaand og Skinner, og kom over Uheldet uden Mén. Atter i 1918 truede Stammen med at vælte; men den blev denne Gang rettidigt afstivet ved nye Barduner. Af Kokospalme^Slægten findes en Art, Cocos botryophora, som Haven flere Gange har haft i Kultur i store Eksemplarer, men Fig. 23. Den store Vii'tepalme (Livistona sinensis) med Frugter. (Fotografi 1919). 45 har maattet fælde, fordi de blev for høje. To Eksemplarer stammede fra Frø, hjembragte fra Brasilien af GalatheaÆkspeditionen i 1847; de var i 1888 saa høje, at deres Baljer maatte nedgraves saa dybt i »Gulvet«, som de underjordiske Kanaler tillod det; men allerede faa Aar efter var denne Galgenfrist udløbet, saa de i 1893 maatte fældes. Et tredje Eksemplar, som var skænket af Dr. Stockfleth i 1883, voksede i 1918 igennem Glastaget og maatte derfor næste Aar fældes. Et Eksemplar af Sukkerpalmen (Arenga saccharifera) var i 1856 kommet til Haven som ung Plante. Dén var i 1891 saa høj, at et af dens mægtige Blade voksede næsten en Meter ud gennem Glastaget, og i 1893 skete det samme. Der støbtes nu en 1'/^ m dyb Betonbrond, i hvilken den anbragtes. En halv Snes Aar efter (1904) begyndte den at blomstre og fortsatte dermed i to Aar, hvorefter den i Eftersommeren 1906 døde og fældedes. En tilsvarende Skæbne havde den ejendommelige Palme, Caryota urens, som i 1820 var sendt fra Calcutta af Dr. N. Wallich, en dansk Læge, der kom ud til Trankebar og senere gik i engelsk Tjeneste, hvor han blev en kendt Botaniker (i en lang Aarrække Direktør for den botaniske Have i Calcutta). Den blomstrede i 1883 —84 og maatte Aaret efter (1885) fældes paa Grund af sin Størrelse. Ogsaa en Viftepalme, Livistona sinensis, der i 1853 var modtaget som større Plante fra Gartner Hempel, Sølyst, maatte i 1919 fældes, efter at den i en Aarrække havde blomstret (første Gang i 1902). Den (Fig. 23) vejede da 615 kg og bar 15 kg Frugter og 50 Blade. En anden Art af samme Slægt, L. oliviformis, som var kommet fra Amsterdam i 1850, blomstrede for første Gang i 1895. Den er nu Væksthusenes mest voluminøse Plante, blomstrer næsten aarligt og sætter ikke sjældent Frugt. Af en tredje Art, L. australis, fik Haven i 1908 et stort og smukt Eksemplar som Gave fra Kammerherre HoWDEN#RøNNENKAMP. Af Palmer kan endnu nævnes en stor Thrinax elegans, som blev skænket af Gartner Petersen, Ourupgaard i 1877, og som endnu lever. 5. FORSKELLIGE ENKIMBLADEDE (MONOCOTYLEDONES) Det er ikke sjældent, at de i Væksthusene dyrkede Bananer (Musa) blomstrer; i 1878 var det Tilfældet med ikke mindre end 5 Arter. I 1923 og 1924 har en stor Musa sapientum blomstret og sat moden, velsmagende Frugt. 46 Den berømte saakaldte Hundredaarige Agave (A. americana) blomstrede i Efteraaret 1907; den store Blomsterstand naaede helt op til Taget i Væksthuset, hvor den stod. Efter Blomstringen døde Planten, saaledes som det plejer at ske med Agaverne. En anden Agave (A. guatemalensis), der som Plante var hjemsendt fra Nicaragua af A. S. Ørsted i 1848, blomstrede i 1918 — og døde. tig. 24. Blomstrende llctoria Cruziana ; i Baggrunden Frederik V's Buste. (Chr. Christensen foto. Aug. 1923). En mærkelig Agave^lignende Plante, der ogsaa var hjembragt af A. S. Ørsted fra Nicaragua, og som havde staaet ubestemt, fordi den ingen Blomster bar, gav endelig i 1921 Blomster og viste sig da at være en hidtil ukendt Art af Slægten Furcraea; den blev beskrevet under Navnet F. stratiotes Bove Petersen. 6. FORSKELLIGE TOKIMBLADEDE (DICOTYLEDONES) Den ofte omtalte Kæmpe^Aakande, Victoria regia, har flere Gange været dyrket i Haven. Første Gang var i 1879, men da naaede den ikke til Blomstring, anden Gang i 1894. Den stod da i det lille mangekantede Akvarie^Væksthus, og der var stor Til* strømning af Publikum for at se den. 47 I 1923 indrettedes et Bassin til den i det ene Væksthus af den øverste Række, og dér trivedes den (Arten V. Cruziana) særdeles vel (se Fig. 24). Ogsaa i indeværende Aar er den under Dyrkning dér og denne Gang den ægte V. regia. Det er en Mærkelighed, at denne Plante med sine mægtige Blade maa saas paa ny hvert Aar, i alt Fald naar den dvrkes i Væksthus. \i M "^•S^ - <: ^ Fig. 25. Paulownia tomentosa. (Fotografi 1915, Efteraar). Kakaotræet (Theobroma cacao), hvoraf Haven besidder flere Eksemplarer, har i en Aarrække blomstret og flere Gange sat modne Frugter med veludviklede Frø, som har vist sig spiredygtige, og hvoraf er tiltrukne nye Planter. Af gamle Planter kan nævnes Kapoktræet (Ceiba pentandra eller Eviodendvon anfractuosum), der er fremkommet af Frø fra Brasilien i 1844 og altsaa er 80 Aar, og et sydafrikansk Træ af Ebenacéernes Familie, Royena lucida, som allerede i 1821 fandtes i Haven og saaledes maa være adskilligt over 100 Aar. 48 uT^ r-l iV:' 7. LØVTRÆER PAA FRILAND Det vides med Sikkerhed kun om eet Træ, Paulownia tomentosa (P. impenaUs)y der staar nær ved Museet (Fig. 25), at det er overført fra den gamle Have; det var saaet i 1849 og er saaledes 75 Aar gammelt. Desværre har det i den sidste Vinter lidt meget. Dette Træ, som er bekendt for sine store smukke Blomster, har vanskeligt ved at klare sig her, og kun rent undtagelsesvis har det udfoldet sine Blomster. En usikker Angi* velse har man ogsaa om, at et velvoksent Træ af Lind (Tilia platyphylla var. vitif folia) skulde stamme fra den gamle Have. Træet gør dog ikke Indtryk af at være ældre end de nær* staaende andre Linde, som ikke er ældre end Haven (eller ret? tere end Planteskolen paa Glaciet). Om de mægtige gamle, delvis fler* stammede Pile (Salix fragilis og alba), som staar ved Dammens nordre Hjørne (Fig. 26), siges det med Be* stemthed, at de ikke er ældre end Haven. De gør et ærværdigt Indtryk, men Pile er bekendte for deres meget hurtige Vækst. Af AhornsSlægten besidder Haven flere Sjældenheder, saaledes en af Joh. Lange beskrevet Acer neglectum. For at faa lidt at vide om de større Frilandstræers Højde og hele LMvikling, er nogle af de største og bedst udviklede blevne m mM_ {^■^ HBK^^^l-' m m i'f ' '.r^s^- "i m r«jk^^ ^S^^Sv^r'*'' ' " ■^^ --"^ m «.. i^. '^p| y^^a ^^ - - -- ^' - K ^ «• *« mr ^»' Fig. 26. De gamle Pile ved Vintertid. (C. H. O. foto. 1915). 49 maalte dels i 1918, dels i 1924. I hosstaaende Tabel er Tallene for en Del af de udførte Maalinger opførte, saavel Højden, som Kronens Diameter (begge Dele i Meter): TABEL III. NOGLE TRÆERS HØJDE OG KRONDIAMETER 1918 Krondiametei 1924 Højde KrcMidiameter Ailantus glandulosa Diospyros lotus Parrotia persica Paulownia tomentosa Platanus acerifolia (ved Museet) Platanus acerifolia (ved S^kantede Pavillon) Prunus Grayana Pterocarya fraxinifolia Quercus castanifolia x cerris Quercus Leneana Sorbus aria x cuspidata Sorbus aria x latifolia Salix alba var. vitellina Salix alba (ved Dansk Kvarter) Tilia platyphylla var. vitifolia Tilia tomentosa Ulmus campestris var. microphylla Ulmus glabra (ved Gothersgade) 15,1 8,1 11,9 11 15,7 » 16 18,8 14,7 16,3 11,3 12,6 22 24,5 12.7 ■» 15,7 19,7 13 » » 10 » 19 10 13 15 13 10 8 15 18 13 18 18 19 14.6 9,4 15 15,4 20 » 14 20,6 18,5 18 13,2 14,6 20 26 15,4 18 19 24 Tabellen viser, at de fleste af disse Træer, der gennemgaaende er ret frit stillede, har en bred Krone, som i de sidste seks Aar har udvidet sig betydeligt; enkelte er dog ogsaa gaaet den mod* satte Vej. Hvad Højden angaar, synes ingen af Havens Træer at naa op over 19 m; dette Forhold staar mulig i Forbindelse med, at de har vanskeligt ved at klare sig, naar de kommer op over de omgivende Husrækkers Højde. V. ARBORETET VED SORØ Det er omtalt foran (Side 44), at Naaletræer gennemgaaende trives slet i Botanisk Have, og den mulige Aarsag hertil er fremført. Ogsaa enkelte andre Træer lykkes ikke saa godt, som ønskeligt kunde være. Dertil kommer, at Havens Areal ikke tillader Plantning af alt for mange Træer, hvis dens Karakter som Park med aabne Plæner skal bevares. 50 Imidlertid kan Haven paa den anden Side ikke godt undvære at have Adgang til en nogenlunde fyldig og veludviklet Repræ* sentation af Træer, og Professor Warming fandt da den Udvej, at man mulig kunde faa anlagt et Arboret paa et andet Sted. I en Skrivelse til Kultusministeriet af 24. Januar 1899 anførte han de ovennævnte Grunde og henstillede, om der ikke mulig kunde træffes en Overenskomst mellem Bestyrelsen af Sorø Akademis Skove og Botanisk Have, saaledes at der i Skovene kunde indplantes et Udvalg af botanisk, forstligt og gartnerisk værdifulde Træer. Ministeriet forhandlede med den daværende Overinspektør for Akademiets Skove, Kammerherre, Dr. phil. P. E. Muller, der stillede sig velvilligt til Sagen, og anmodede derefter Professor Warming om, som Havens Direktør, at sætte sig i Forbindelse med Kammerherre Miiller. Dette indberettede Professor Warming til Konsistorium, som tiltraadte Forslaget, hvorefter der i 1900 førtes gentagne Forhånd* linger, delvis i Sorø, mellem Kammerherre Miiller og Skovrider Ammitzbøll paa den ene Side og Professor Warming, botanisk Gartner Th. Friedrichsen samt daværende Haveassistent C. Raunkiær paa den anden. Den nærmere Overenskomst afsluttedes da af Ministeriet med Forstvæsenet i Begyndelsen af 1901, baseret paa følgende Forslag (Universitetets Aarbog for 1900—1901, Side 736): »1. De til Arboretet bestemte Arealer udlægges efter nærmere Anvisning af Overinspektøren for Skovene. 2. Udgifterne ved Hugst af de Træer, som det bliver nødvendigt at borttage, saa vel som Indtægterne, der indkomme ved Salget af Effekterne, blive Forst? væsenets. 3. Arbejder, der ere nødvendige, for at faa Terrænet i brugbar Stand for Arboretet, besørges udført af Forstvæsenet, altsaa saadanne Arbejder som Rydning af Stød, Indhegning og lignende, dog efter Forhandling med botanisk Haves Gartner. Udgifterne refunderes af Haven. 4. Udplantningen af de unge Træer besørges af Forstvæsenet efter nærmere Aftale med Haven og for Havens Regning. 5. Det til Planteskolen nødvendige Areal anvises af Forstvæsenet; Haven betaler Jordens Bearbejdning, Gødskning og Renholdelse, ligesom den selvfølgelig anskaffer de nødvendige Planter og Frø. 6. Forstvæsenet overtager Tilsynet med Plantningerne og vaager over dem paa bedste Maade samt underretter botanisk Haves Bestyrelse om muligt indtræffende Uheld af en eller anden Art«. 51 Der blev indrettet en Planteskole i Tilslutning til Forstvæsenets i Feldskov (ved Louisestiftelsen), og endvidere blev der anvist Plads i Feldskov, i Skoven ved Filosofgangen og senere et Par andre Steder (Hundekildehave). Fra Havens Planteskole overflyttedes dels en Del af Haven selv tiltrukne unge Planter, dels en Del, der var indkøbte fra Plante* skoler herhjemme og i Udlandet. I 1903 udplantedes paa et ryddet Areal ved Filosofgangen et Antal Naaletræer, nemlig 21 Arter af Ædelgran (Abies) og 33 Arter af Gran (Picea), ialt ca. 250 Eksemplarer. I 1905 og 1906 udplan= tedes sammesteds en Række Arter af Tjørn (Cratægus), og i 1905 og 1907 en Samling af Birk (Betula) /ed Hundekildehave. Paa et ryddet Areal af Feldskov bl-v der derpaa i 1908 og 1909 udplantet et Udvalg af Ahorn (Acer), ca. 30 Arter og Varieteter, samt en Mængde forskellige andre unge Træer, og i samme Skov, men nær ved Søen, en Del Pil (Salix). I de paafølgende Aar blev der bortryddet en Del Planter for at skaffe bedre Plads til de resterende; endvidere blev der udplantet 7 Arter af El (Alnus). Da det for nogle Aar siden (1918—19) var stærkt paa Tale at faa oprettet et stort Statsarboret, skaffede Botanisk Have sig en stor Mængde Frø af Træer og Buske for at have Materiale til fremtidig Udplantning i et saadant; men da denne Sag foreløbig er udsat, blev det nødvendigt at henplante de tiltrukne unge Planter andetsteds, og de blev da anbragte i Planteskolen i Feldskov (161 Arter, ialt ca. 1180 Eksemplarer). Sorø Arboretet er aldrig blevet saa godt og anvendeligt, som ønskes kunde. Dette skyldes i nogen Grad, at det ligger saa langt fra Haven, men dog hovedsagelig de ringe Midler, som er til Raadighed for dets Opretholdelse. Der er aldrig givf 1: nogen særlig Bevilling, og Udgifterne maa afholdes af Haver almindelige Annuum. Derfor maa det Arbejde, der nu gøres, indskrænkes til en Renholdelse omkring Planterne, Bortskæring af døde og beskadi? gede Grene, Fældning af Individer, som staar i Vejen for andre, even# tuelt en enkelt Flytning af mindre Eksemplarer, samt endelig Opret* holdelse af Etikettering ved nedrammede Pæle med Numre. Nogen Indhegning af Arealerne med effektivt Opsyn over Plantningerne kan ikke præsteres. Samlingen maa blive det fra Forstvæsenet i sin Tid nævnte, et Bidrag til Forskønnelse af Sorøskovene. Planteskolerne beholdes dog til Raadighed for Haven for dér i 52 givet Fald at kunne tiltrække Planter til Fornyelse i de alt beplantede Arealer, og der føres stadig Tilsyn fra Haven med Plantningerne. At inddrage nye Arealer til Beplantning uden at faa særlige Bevil= linger kan der ikke være Tak om. Det bør dog tilføjes, at Træerne gennemgaaende vokser godt og trives vel, og at den Samling af Træer, særligt Naaletræer, der findes, er af ikke ringe videnskabelig forstlig^gartnerisk Værd. Note. I Tilslutning til Arboretet ved Sorø kan maaske nævnes, at Flue= blomsten (Ophrys muscifera), der her i Landet kun findes i Alindelille Fred^: skov under Sorø Akademis Skove, er beskyttet mod Afplukning. Der foreligger herom (Aarbogen 1897—98, Side S50) følgende Bestemmelse: »Under 9. Oktober 1897 meddllte Konsistorium til Havens Direktør, at det, paa given Henstilling fra denne,^ havde anmodet Skovrideren ved Alindelille Fredskov om: 1) ved Behandlingen af Skoven at tage tilbørlig Hensyn til Flueblomstens og andre sjældne Gøgeurters naturlige Voxesteder og værne om disse Planter i deres Blomstringstid, 2) at lade trykke og uddele Meddelelser om, at det i Henhold til Loven om Mark:= og Vejfred af 25. Marts 1872 § 8 er forbudt at plukke disse Planter i Skoven, samt bringe dette til Kundskab paa forskellig Vis, og 3) at det kun er tilladt de Botanikere, der for Skovfogden forevise et af Direktøren for Universitetets botaniske Have udstedt Legitimations* bevis at plukke de omhandlede Blomster.« IL BOTANISK MUSEUM OG BOTANISK BIBLIOTEK /. MUSEETS OPFØRELSE OG DETS UTILSTRÆKKELIGHED Museet er Botanisk Haves Smertensbarn; der var Vanskeligheder ved dets Tilblivelse, og det har aldrig været tilfredsstillende. Der har herhjemme ligesom manglet Forstaaelse af, at Botanisk Haves Anseelse udadtil for en meget stor Del er skabt af botanisk Virk* somhed baseret paa Museet med dets Skatte af Plantepræparater — »Hø« og »Plantelig«, som de spottende er blevet kaldt — , og at det Arbejde, der præsteres dér, er Havens Fanemærke. Den inter* nationale Forbindelse, der findes mellem de botaniske Haver, er i Virkeligheden, fraset Frøbytningen, næsten udelukkende baseret paa Forbindelse mellem Havernes Museer (Samlinger). Disse Museer er, ret forstaaet, ligesaa nødvendige for Botaniken som Kunstmuseer er for Maler* og Billedhuggerkunsten. Det er omtalt foran (Side 9), at der i Anlægskomitéens Be* tænkning fra 1870 regnedes med, at Museet skulde bygges samtidig med Havens Anlæggelse, og Betænkningen var ledsaget af en Plan til en Museumsbygning, tegnet af Bygningsinspektør Chr. Hansen. Denne Plan blev stærkt og ikke uden Grund kritiseret, bl. a. af daværende Docent F. Didrichsen, hvis indgaaende Kritik vel nok har bidraget til, at Rigsdagen ikke bevilgede Midler til Museets Op* førelse i de Aar, da Haven anlagdes. Det var imidlertid nødvendigt, at der snart blev bygget et Mu* seum, thi hvor skulde ellers de værdifulde Samlinger, der op* bevaredes i Bygningen i den gamle botaniske Have, anbringes, naar denne Bygning blev nedrevet. Paa Grund af Kritiken og i rigtig Erkendelse af, at den første Plan var altfor lille, idet Rummene (Værelserne) var mærkværdig 54 smaa, lod Anlægskomitéen Bygningsinspektøren udarbejde en ny Plan. Medens Udgifterne efter den første Plan var kalkuleret til 31,580 Rd., steg Overslaget nu i 1871 til 57,525 Rd. Ministeriet fore. lagde Sagen i Rigsdagen i 1872, men uden positivt Resultat; Sum* men forlangtes nedsat. Komitéens Formand Brygger J. C. Jacobsen erklærede imidlertid dette for ugørligt; han bad dog Bygnings? inspektøren om at forsøge igen, men det vilde denne ikke, han bad sig fritaget for Hvervet. Det blev saa overdraget Arkitekterne Dahlerup og O. Petersen at lave en ny Plan. Heller ikke de kunde faa nogen Reduktion i Overslaget, og da paa den Tid (Efteraaret 1872) Bygningsmaterialer? nes Pris steg stærkt, blev Resultatet, at nu lød Summen paa 70,500 Rd. Folketinget fastholdt ved 2den Behandling af Finansloven for 1873—74 sit Standpunkt, at Summen skulde ned, og atter blev der fra Ministeriets Side rettet Henvendelse til Komitéen om at forsøge at foretage Reduktioner. Komitéen svarede imidlertid i Skrivelse af 24. April 1873, at den ansaa det for uforsvarligt at foretage yderligere Indskrænkninger: den »var sig bevidst at have søgt paa enhver Maade at indskrænke Udgifterne til det mindst mulige inden for Grænsen af, hvad den maatte anse for væsentlig nødvendigt, ja endog foretaget Reduk? tioner i visse Poster, hvor det var yderst tvivlsomt, om det kunde forenes med en fornuftig Økonomi. Men Komitéen vilde have paa* draget sig et stort Ansvar, dersom den ved Planen til et Anlæg, der var beregnet paa en ubestemmelig Fremtid, der skulde repræ* sentere en Videnskab, hvis rask fremskridende Udvikling med Sikker? hed kunde ventes om føje Tid at ville gøre uafviselige Krav gæl? dende, der endelig var bestemt til at rumme Samlinger af stadig voxende Omfang og som krævede en særlig omhyggelig Behand? ling, vilde have undladt at tage passende Hensyn til disse forven? tede fremtidige Udvidelser ved at indskrænke Rumforholdene til, hvad der for Øjeblikkets Tarv kunde betegnes som det mindst mulige, eller til Samlingernes uskadte Bevarelse ved at anvende Materiale af mindre varig Art.« »Da*) Ministeriet mente, at det var nyttigt endnu en Gang at forsøge at vinde Anklang for Komiteens Standpunkt, udskødes Sagen atter, og i Foraaret 1874 paalagde det Bygningskomiteen for *) Gengivet efter Aarbogen for 1908-09, Side 541-542. 55 den botaniske Have suppleret med de botaniske Docenter, Dr. Did* richsen og Dr. Warming, igen at tage Planen for Museumsbygningen op til Drøftelse. Den udvidede Komite indsendte kort efter sit Svar, hvori den gjorde gældende, at det ikke var muligt at foretage nogen Reduktion i Dimensionerne af Museumsbygningen; det var Komiteens »Overbevisning at ingen som helst Indskrænkning i den hele Bygnings Størrelse kunde foretages, uden at man vilde paadrage sig det Ansvar, at man i en ikke fjærn Fremtid maatte foretage Udvidelser ved Hjælp af bekostelige Tilbygninger, der, for at bringes i hensigtsmæssig Forbindelse med den oprindelige Byg= nings Lokaler, vilde kræve en hel Omdannelse af disse. Samtlige mindre Lokaler var beregnede til det mindst mulige Rumfang, og hvad de større Rum angik, vilde det være indlysende, at det ikke vilde være forsvarligt at beregne disse paa kun at rumme det Ind* hold, der for Øjeblikket havdes, idet Samlinger af den Art, hvorom her var Tale, ikke kunde afsluttes vilkaarligt paa et hvilket som helst Tidspunkt, men krævede med Nødvendighed en stadig For* øgelse for at kunne opfylde saavel den strængere Videnskabs For* dringer som den Opgave ved Videnskabens Hjælp at sprede Belæring i videre Kredse«. Dette Svar bevirkede imidlertid ikke nogen Æn* dring i Folketingets Opfattelse, at en Museumsbygning maatte kunne opføres for 50,000 Rd. Endnu en Gang undersøgte Komiteen efter Ministeriets Opfordring hele Sagen fra Ende til anden, Arkitekterne gennemgik Overslagene, og en Opmading af Museumslokalerne i den gamle Botaniske Have foretoges til Sammenligning med Arealet i den foreslaaede nye Bygning, men alle Komiteens Medlemmer maatte fastholde, at en Reduktion var uforsvarlig. Ikke desto mindre bevilgedes der paa Finansloven for 1875—76 kun 100,000 Kr. til Opførelse af Museumsbygningen, og da Ministeriet (Kultusminister Fischer) ansaa det for haabløst at vedblive med Forsøget paa at forlange det større Beløb og tillige mente, at med den indskrænkede Anlægssum lod den foreliggende Plan sig ikke benytte, blev der, efter at den konstituerede Direktør (Professor Joh. Lange) havde ud* talt sig udførligt om de nødvendige Fordringer i Henseende til Soliditet, Rumfang og indre Indretninger, tilvejebragt en ny Plan, hvorefter Museet blev bygget under Ledelse af Murermester Fussing i Løbet af 1875-76.« I Efteraaret 1876 blev da Museet, — tegnet og opført af en Murer* mester, da ingen Arkitekt vilde tage Ansvaret for det, — saa vidt 56 færdigt, at Indflytningen af Samlingerne kunde begynde, og den fortsattes og afsluttedes i Vinterens Løb (1876—77); men det tog forøvrigt adskillige Aar endnu, inden de forskellige Rum var fuldt monterede og Samlingerne endeligt anbragte. Før 1881 kan man egentlig ikke sige, at Museet var helt i Orden. De samlede Udgifter var da naaet til ca. 127,423 Kr. Naar man tager Hensyn til Tvangssituationen, maa man egentlig beundre Murermester Fussing for, hvad han fik ud af de 100,000 Kr. (Fig. 27). Det er ikke hans Skyld, at Museet er upraktisk, en god Fig. 27. Botanisk Museum, set fra Søen. (Fred. Riise foto., ca. 1912). Del af Skylden derfor bærer derimod den første Museumsplans Kritiker, Professor F. Didrichsen, som nu var blevet Havens Direktør, idet den mangeaarige fungerende Direktør, Professor Joh. Lange pludselig fjernedes. Det er heller ikke Fussings Skyld, at Museet har været — og delvis endnu er — overordentlig brandfarligt. Pengene strakte jo ikke til til at anvende Jern ; man maatte nøje sig med Tømmer. Der er i Tidens Løb flikket paa forskellige Punkter af Museets svage Sider; men det svageste Punkt, dets Utilstrækkelighed, har der ikke kunnet raades Bod paa. Allerede i 1895 indleverede daværende Inspektør H. Kiærskou paa Foranledning af Havens Direktør, Professor EuG. Warming, en ud* 8 57 førlig Redegørelse for, at Museet den Gang var overfyldt, og en stor Plan til et nyt Museum, og i 1906 indsendte Warming igen en ny af nærværende Forfatter, som da var Museumsinspektør, udar* bejdet Fremstilling om det samme. Der blev da af Ministeriet henvist til Bygningsinspektøren Martin Borch, som i 1907 udarbejdede en Plan til et nyt botanisk Museum. Dette Museum blev kalkuleret til 367,000 Kr. ; i Betragtning af den store Sum blev Sagen paa Forslag af Kvæstor i 1908 henvist til et Udvalg nedsat af Konsistorium. Dette Udvalg har, saavidt vides, aldrig afgivet nogen Betænkning. Sagen gik i alt Fald snart istaa, og det gamle Museum staar der endnu og er ved at sprænges af Samlingerne.*) Mange Forhold har spillet ind og har medvirket til Museets kranke Skæbne. I de Aar, da man stredes om Udgifterne til dets Opførelse, laa Divergensen egentlig nok saa meget deri, at Rigs*, dagen kun vilde give Midler til et Museum, der kunde rumme de daværende Samlinger, hvis Omfang og Værdi man oven i Købet stod ret uvidende overfor, fordi de i de sidste 15—20 Aar af Char# lottenborghavens Eksistens havde været temmelig utilgængelige paa Grund af Pladsmangel. Paa den anden Side ønskede Komitéen, som rimeligt var, et Museum, som kunde rumme de Forøgelser, som i alt Fald en 50 Aar frem i Tiden kunde tænkes at tilflyde Museet, og endvidere ønskedes der Nyindretninger i Henseende til Plads for forskellige af Botanikens Grene: Studiesamling, anatomisk^morfologiske og fysiologiske Ar* bejdsværelser, og endelig Udstillingssamling. Resultatet af disse Divergenser blev det uheldigst mulige, idet man indenfor det indskrænkede Beløb, som nok kunde have været tilstræk* keligt, hvis man holdt sig til de rent systematisk^videnskabelige Sam* linger, vilde have det andet med. Museet blev derfor fra Begyndelsen af forkvaklet; det skulde agere et stort Museum, men det blev i Lilleputstil**), og det værste ved det hele var, at den af denne *) Et i 1918 af Undervisningsministeriet nedsat Udvalg angaaende de naturs historiske Museers Forhold har i en i Marts 1920 afgivet Betænkning udtalt: »at man fra alle Sider har erkendt Nødvendigheden af at tilvejebringe nye og i betydelig Grad udvidede Lokaler saavel for det zoologiske Museum som for botanisk Museum.« **) Kiærskou siger i sin Redegørelse, at det var »en meget formindsket Udgave af, hvad Komitéen havde betegnet som den yderste Grænse for det forsvarlige.« 58 Ageren betingede Bygningsmaade bevirkede, at det ikke kunde ud- vides, i alt Fald ikke uden en fuldstændig Ombygning. Udvendig set er Museet i al sin Enkelhed en ganske pæn Byg* ning, og det har en smuk Beliggenhed i Haven med Facade mod Dammen, men liggende højt over denne. Det har Form af en kort og bred Rektangel og bestaar af 2 Etager foruden en høj Kælder og Loftsrum. Midten af Bygningen optages af en Lyshal, der naar op gennem begge Etager; paa 1. Sal omgives den af et Galleri. Grupperet rundt om denne Lyshal ligger Værelserne, og det ind* ses let, at med dette Arrangement og med Bygningens hele Form er Udvidelse næppe mulig. Da Professor Ørsted i 1856 i de foran (Side 7) nævnte Avis* artikler slog til Lyd for Flytningen af Botanisk Have, omtalte han ogsaa ret indgaaende Bygningen af et botanisk Museum. Han fremhævede, at der i et saadant Museum — foruden de egentlige Samlinger af systematisk*botanisk Art — burde være Rum for en særlig Samling til Studiebrug og for Samlinger og Arbejds* pladser til Brug for morfologisk*anatomiske samt plantefysiologiske Undersøgelser, og endvidere en Udstillingssamling. I det endeligt realiserede Museum var, som ovenfor berørt, disse Sider ogsaa taget med. I Kælderetagen var der dels Arbejds* og Konserveringsrum, dels et fysiologisk Laboratorium, i Stuen først og fremmest det store botaniske Bibliotek, dernæst et mindre Auditorium og et større Rum for en Samling af spritlagte Plantepræparater, samt endelig nogle smaa Arbejdsværelser. Paa første Sal indtoges den meste Plads af Samlinger af pressede og tørrede Planter (Herbarium), Museets største og værdifuldeste Indhold; dertil kom et større Værelse til anatomiske Studier (Laboratorium) og endelig nogle mindre Arbejdsværelser. Af Kælderens Værelser blev et Par snart udlaante til daværende Docent C. J. Salomonsen til et medicinsk*bakteriologisk Laborato* rium; de benyttedes dertil i Tiaaret 1883—1893 og overtoges saa igen af Museet. Et mindre Værelse benyttedes i en Aarrække af Hygiejnikeren Professor H. A. Nielsen, og et lille Rum overlodes som Mørkekammer til Meteorologisk Institut, der, som andetsteds omtalt, havde forskellige Observationssteder i Haven. Begge disse Rum er nu afleverede til Museet, Mørkekammeret først i 1923. Ved Botanisk Laboratoriums Oprettelse i 1890 flyttedes det fysiolo* 59 giske og det anatomiske Laboratorium over til denne nye Bygning, og det samme skete ogsaa med Studiesamlingen. Det lille Audito? rium, der som almindeligt Undervisningsrum afløstes af Botanisk Laboratoriums store Auditorium, bibeholdtes som Forelæsningssal, dels i en Aarrække for specielle Forelæsningsrækker, dels for for* skellige Foreninger, navnlig Dansk Botanisk Forening, som endnu i Reglen holder sine Møder dér; men paa Grund af den ringe Benyttelse er adskilligt af Pladsen udnyttet til Anbringelse af Sam? linger. Der er saaledes i Nutiden tilbage i Museumsbygningen: de store Samlinger, Biblioteket, et lille Auditorium samt Arbejds* og Op* lagsrum; alt det øvrige er efterhaanden skudt ud. Den store Brandfare er søgt formindsket ved Indlæggelse af Centralvarme (1901) og elektrisk Lys (1914), samt endvidere ved Opsætning af Lynafledere (1882). Ved Fjernelsen af Kakkelovnene i 1901 indvandtes der nogen Plads. Den stadige Orm, Pladsmanglen, er, da det hidtil ikke er lykkedes at faa nogen Udvidelse i Form af Nybygning eller lignende, søgt afhjulpet ved en intensiv Udnyttelse af enhver mulig Plads. Den KiærskouiWarmingske Aktion i 90*erne resulterede i, at der i 1896 paa Loftet blev lavet 2 Dobbeltrum med Herbarieskabe; der er dog ingen Varmeledning paa Loftet og Rummene har kun smaa Ovenlysvinduer, saaledes at de ikke kan benyttes som Arbejdsrum, kun som Oplagsrum for Samlinger, der, naar de skal anvendes, maa bringes ned i et af de andre Værelser. Da der ikke fandtes mere Plads i noget af Værelserne til Skabe til at opbevare de stadigt voksende Samlinger, maatte man ty til at anbringe Herbarieskabe i Lyshallen; dette skete i 1918 og 1923, men nu er der heller ikke dér Plads til flere. Ogsaa i den til Lyshallen svarende centrale Del af Kælderetagen, der næsten er mørk, og hvor kunstigt Lys maa anvendes, er der i de sidste Aar anbragt Skabe til Magasinering af Samlinger. Forholdene er i Virkeligheden nu saaledes, at der næppe kan paavises et Sted, hvor et Skab eller en Hylde til Bøger kan staa, saa bepakket er det hele. 60 ^^ ^P^^^^^^^v^<=t^v-^^^^j= ^m-^ .' SSS\S\V.'>SS\V.S'-"A\S-7?iS: ^^^^v^^^^=d^?;;^fc--. .^^-_^;^^==^^^$^^^==^^^^^ m 10 'Sa/tii ^s^\s^\v^} .== ^\V<\vx\\l =.==iv\\\sy^^ 14 : ^<-AV-w^^v.-^v^>^>'cTO g- 13 12 ir^yr.;TO» rw^"V"^^^~ ^>^^h=M:^ m^ys^■■j --^^3L: i;^^^^^;^3 : i^?:?? m:^^:^S^I^^==6?Aa==.f;^^^ Fig. 28. Botanisk Museum. Plan af Stuen og første Sal. 61 //. MUSEETS LOKALER OG DERES NUVÆRENDE ANVENDELSE Naar man kommer ind ad Museets Hovedindgang, fører en ret stejl Trappe op til den højtliggende Stue (se Fig. 28). Museet ligger nemlig paa en Skraaning, saaledes at Kælderetagen paa Fa^adesiden (mod Haven) har store Vinduer, medens der paa Bagsiden blot er smaa Kældervinduer. Ovenfor Trappen ligger til højre et lille etfags Arbejdsværelse (Nr. 2), som for Tiden benyttes af Professor emer. C. Raunkiær, til venstre er Indgangen (Nr. 1) til Biblioteket, hvis Værelser indtager Halvdelen af StueÆtagen, og som bliver nærmere omtalt for sig selv senere. Midt for Trappen er en Glasdør, som fører ind til Lyshallen, der nu, som ovenfor nævnt, er optaget af Herbarieskabe paa alle YxggQ og ogsaa frit ud i Rummet. Et Par store Træstammer staar endnu og minder om den Tid, da Lyshallen indeholdt en Ud* stillingssamling af Stammer og andre store Præparater. Fra Lyshallen gaar der Døre ind 1) til Auditoriet (Nr. 3), som ligger i Museets nordvestlige Hjørne, ogsaa her er Væggene dækkede af Skabe til Samlinger; 2) til et større Lokale (Nr. 4) med Glasskabe og Montrer til spritlagte og til tørrede Plantepræparater, og 3) til to smaa etfags Værelser (Nr. 5 og 6), et paa hver Side af den Trappe, som fører dels op til første Sal, dels ned i Kælderen. Det ene af disse Værelser anvendes af Amanuensen ved Botanisk Have, det andet indeholder en Del af Bibliotekets Værker og anvendes til at bestemme (navngive) de i Haven dyrkede Planter. Følger man Trappen ned til Kælderen, er der midtpaa en Afsats, hvorfra en Udgangsdør fører ud af Museet paa dettes Bagside. I Kælderen selv er der det ovenfor nævnte store centrale Rum, der ligger under Lyshallen; her findes nu baade Skabe og en større Montre. Fra dette Rum fører Døre ind til Kælderens forskellige Værelser: her er Kedelrum og Kulrum, 2 Toiletrum, Magasinrum, Betjentrum, Konserveringsrum, 2 Rum, der tjener til at opbevare den Del af Sprit* og Tørsamlingen, som der ikke er Plads til i Stuen, et Arbejds* og Magasinrum, et Mørkekammer og 2 Rum, som huser Samlinger af Vedprøver. Paa første Sal (se Fig. 28), hvortil Trappen fra Lyshallen er 62 eneste Adgang, og hvor Opgangens Vægge er udnyttede til Ophængning af forskellige Præparater, er der omkring Lyshallen et Galleri med Glasskabe langs Væggene. I disse Glasskabe er sammenstillet, eller rettere sammenhobet, en hel Del Præparater, som var egnede til en Udstillingssamling (Fig. 29). De fleste Rum ^^^^^^^^^i^^^^^^mt - —-^^^ paa første Sal er ^^^^MpipW^ ^ ^ ^^B r' ^^V benyttede til Hers r'*'^^»iw«.-É.J^ 1 ,. ift > barierne, saaledes det store Lokale (Nr. 8), som ind== tager Bygningens vestlige Side, et Lokale (Nr. 9) paa Facaden og Loka# let (Nr. 14) i Syd. østsHjornet. Des* uden er der 5 Arbejdsværelser, i hvilke der iøvrigt tillige er Skabe, som rummer Sam# linger. De benyttes af Direktøren (Nr. 10), Museumsin. spektøren(Nr. 11), Amanuensen (Nr. 7), Dr. F. Børgesen (Nr. 12) og Kon. servatricen og Ma? skinskriversken (Nr. 13). De Fig. 29. Fra Galleriet paa Botanisk Museum. (K. Gram foto. Juni 1924). er alle etfags Værelser med Undtagelse af Museumsinspektørens, som i ældre Tid var det planteanatomiske Laboratorium. Ad en snæver Vindeltrappe, som udgaar fra et lille Magasinrum (Nr. 15), naar man fra første Sal op paa Loftet, der i sin centrale Del har en Lyskasse, som giver Lyshallen det nødvendigste Lys; for begge Ender af denne Lyskasse ligger de ovenfor (Side 60) nævnte Skabeværelser. Iøvrigt er Loftet naturligvis Oplagsrum for 63 uordnede Samlinger, Bogoplag o. s. v. ; men der er liden Plads, og da Taget er Skifertag uden Foring og med smaa Loftsluger, kan Pladsen kun benyttes til de allermest haardhudede og mindre værdifulde Sager. ///. MUSEETS SAMLINGER En botanisk Haves videnskabelige Værdi beror paa dens levende Plantemateriale og paa det tilhørende Museums Samlinger af Her* barier og af tørrede og spritlagte Præparater. Medens de levende Planter videnskabeligt set kan blive et usikkert Værdipapir, idet Arter kan dø bort, og Erstatning for dem ikke kan opdrives, ligger de døde Planter paa Grund af deres relative Uforgængelighed snarere hen som Obligationer, hvis Værdi er forholdsvis sikker og tillige i Reglen øges med Aarene. Hvor længe saadanne Herbarieplanter imidlertid kan holde sig i en saa god Tilstand, at de kan anvendes til at genkende Plante* arten og benyttes til en Analyse af morfologisk?systematisk Art, ved man ikke nøjere. I vort Museum findes Herbarieplanter, som endnu kan benyttes, og som er henved 300 Aar gamle, f. Eks. et interessant Herbarium »ad usum Christinæ Svecorum Reginæ«, for* mentlig sammenstillet af Triumfetti ca. 1660—70*), og Apoteker Chr. Heerfordt's smukke lolland*falsterske Herbarium**), som var en Gave til Frederik III (1656). Større Betydning har disse Samlinger ikke nu; men fra Tiden omkring Skiftet mellem det 18de og det 19de Aarhundrede haves meget værdifulde Samlinger, først og fremmest M. Vaiil's, og de er fuldt ud brugelige den Dag i Dag. Naar en Gang i Fremtiden de gamle Herbarieplanter, der findes rundt om i Landene og ligger som Beviser paa, hvad den Tids Botanikere mente med deres Plante*Benævnelser, smuldrer hen, vil den systematiske Botanik, om den ikke finder paa andre Udveje, lide uerstattelige Tab; men det bliver næppe i vort Aarhundrede. Foruden Herbarieplanterne bestaar Samlingerne af tørrede Præ* parater af Plantedele: Frugter, Frø, Vedstykker o. s. v. Saadanne Sager maa kunne holde sig i ret ubegrænsede Tidsrum. Det samme *) Otto Gertz, Herbarium ad usum Christinæ Svecorum Reginæ. — Tidsskrift for historisk Botanik, Bd. I, 3-4 Hefte, 1921. **) J. Lind, Apoteker C. Heerfordts Herbarier. — Botan. Tidsskr., Bd. 36, 1917. 64 maa siges at gælde Præparater, der er nedlagte i stærk Sprit, blot Vædsken fra Tid til anden fornyes. Disse sidste, »Spritpræparaterne«, tjener dels til at vise Planternes Form, der jo ikke kan bibeholdes ved Presning til Herbariebrug, dels til Undersøgelser over Planternes indre Bygning (Anatomi), idet Plantevævene bevares forbavsende godt i stærk Alkohol. Formaalet med Samlingerne i et botanisk Museum er i første Linie at tjene det videnskabelige botaniske Studium. I anden Række kommer den Betydning, et saadant Museum kan have for Publikum, baade som almindeligt folkeoplysende Hjælpemiddel og som Vej* leder ved Spørgsmaal vedrorende Planternes eller Plantedeles An# vendelse i Menneskets Tjeneste (den økonomiske eller anvendte Bota* nik). Saaledes som Forholdene er, og hele Tiden har været, paa vort Museum, har man saa at sige helt maattet renoncere paa de sidst nævnte Sider af Museets Virkeomraade, og i Overensstemmelse her? med har Museet aldrig været aabent for Publikum ; det vilde kræve anderledes store Lokaler og betydelig mere Arbejdskraft. At Museet paa den anden Side efter Evne har ydet Vejledning, naar det er blevet spurgt, følger af sig selv. 1. HERBARIERNE De værdifuldeste Samlinger, Museet ejer, er Herbarierne. Nu i Tiden er de ordnede i tre Samlinger: Dansk Herbarium, Arktisk Herbarium og Generalherbariet. Indenfor hver af disse Afdelinger vil man finde de pressede og tørrede Planter opklæbede paa Karton (eller hvis Plantedelene er meget smaa, indlagte i Papirskapsler, der er klæbede paa Karton) ved Hjælp af smaa gummerede Papirsstrimler. De fleste Planter bliver, inden de indgaar i Herbariet, forgiftede ved at neddyppes i Sublimat* spiritus for at forhindre, at Biller (Anobier) og andre Dyr skal øde* lægge dem. Denne noget omstændelige Behandling, som nærværende Forfatter indførte som Museumsinspektør i 1902, var nødvendig, da Museet den Gang led store Tab ved, at værdifulde Planter blev saa at sige pulveriserede af Insekterne. Tiden har vist, at de saa* ledes forgiftede Herbarieplanter ikke angribes. Af Forsigtigheds* hensyn sættes der paa alle de Kartoner, hvorpaa forgiftede Planter klæbes op, et Stempel med Ordet »Forgiftet« samt et Dødninge* hoved og Formlen Hg CI2. 9 65 Til hver tørret Planteprøve, der sættes paa Karton, hører en Etikette, der angiver Plantens Navn, dens Findested (og muligvis Vokseplads), Tiden for Fundet og Finderens Navn. Kartonerne med de paaklæbede Planter skal derefter bringes i en vis Orden. Der findes ofte flere HerbarieÆksemplarer af samme Planteart, f. Eks. naar den er samlet paa flere Steder (flere Lande eller Landsdele), eller naar man har fundet Eksemplarer, som afvi* ger i Udseende fra det sædvanlige hos Arten; alle disse Eksem* piarer lægges sammen til en Pakke med et Omslag af tykt Papir, udenpaa hvilket Planteartens Navn er anbragt. Pakkerne med de forskellige Arter indenfor en Planteslægt ordnes derpaa alfabetisk, idet dette har vist sig mere praktisk end at ordne dem saa systema* tisk rigtigt som muligt. Den samme alfabetiske Ordning benyttes til Indordning af Slægterne indenfor en Plantefamilie og til Plantefami? lierne indenfor hver af de større systematiske Grupper: Alger (der igen deles i de vigtigste Underafdelinger indenfor Algerækken), Svampe, Likener eller Laver, Mosser, Karsporeplanter og Blomsters eller Frøplanter; de sidste deles i de fire Underafdelinger: Nøgen* frøede, Enkimbladede, Tokimbladede Frikronede og Tokimbladede Helkronede. For hvert af de tre nævnte Herbarier er der saaledes et helt Plante* system, hovedsagelig ordnet rent kunstigt efter Alfabetet. Herbariernes mange smaa Plantepakker er anbragte i en stor Mængde Skabe, som er inddelte i talrige, ens store Rum. Et Værelse opfyldt af saadanne Herbarieskabe frembyder meget lidt interessant for Øjet, ikke en Gang naar man lukker Skabsdørene op og ser de mange smaa Hylder fyldte med tyndere og tykkere Papirspakker (se Fig. 30). Det er først, naar Pakkerne kommer ud, og man blader i dem, at man ser noget til de tørrede og pressede Planter. Der regnes med, at vort Herbarium indeholder mellem 400,000 og 500,000 Kartonark med opklæbede Planter, en ikke ringe Samling. a. Dansk Herbarium er selvfølgelig af stor Betydning for Kend* skabet til Danmarks Plantevækst. Heri findes, for de højere Planters Vedkommende, en righoldig Repræsentation af hver Art, som er fundet i Danmark, saaledes at man ved at gennemgaa Samlingen faar Indtryk af, hvorledes en Planteart ser ud i Landets forskellige Egne og ofte til forskellige Aarstider. Denne Samling er i Virke* ligheden det vigtigste Materiale, vi har her i Landet, vedrørende vore Plantearters Forekomst og Udseende. For de saakaldte lavere 66 Planters Vedkommende er Samlingen ogsaa fyldig, men ikke i samme Grad fuldstændig som for Blomsterplanternes. Den indeholder dog saadanne store Samlinger som E. Rostrup's og Jens Lind's Svampe* herbarier og L. Kolderup*Rosenvinge's Havalger. Det danske Her= barium benyttes me# get baade af Stude* rende og Amatører, og for Museets Folk er det, naar der skal besvaresForesporgs* ler vedrørende dan* ske Planter, et uund* værligt Hjælpemid* del. Det findes i Værelse Nr. 9. b. Arktisk Her* BARIUM bestaar af meget omfattende Samlinger fra Grøn* land og mindre Sam* linger fra andre ark* tiske Egne, samt af en stor islandsk og en mindre færøisk Samling. Ligesom det danske Herba* rium er det i fortrin* lig Orden, og Plan* terne er i Hoved* sagen vel bearbej* dede af Specialister paa de forskellige Omraader. Det er forsaavidt enestaaende i Verden, som intet andet Museum har en arktisk Sam* ling af saa stort Omfang, specielt ikke tilnærmelsesvis saa rig paa Planter fra Grønland. Dette Herbarium har derfor stor videnskabelig Værdi, og frem* mede Videnskabsmænd kommer ikke sjældent hertil for at benytte det, ligesom Partier af det ret ofte udlaanes til Benyttelse af Viden* skabsmænd i Udlandet. Fig. 30. Interiør fra Generalherbariet paa Botanisk Museum. (K. Gram foto. Juni 1924). 67 Samlingen beror nu for Tiden i Nr. 4. c. Generalherbariet indeholder Resten af Museets Herbarie* samling, altsaa alle de Planter, der ikke er fra Danmark eller de arktiske Lande (plus Island og Færøerne). Det er selvfølgelig langt det største og er anbragt dels i Loftsrummene, dels i Værelser paa første Sal, dels i de mange Skabe i Lyshallen. Det kan anslaas til at indeholde omkring 400,000 Planter. I dette Herbarium findes mange meget værdifulde Planter, bl. a. talrige OriginahEksemplarer, d. v. s. Eksemplarer, hvorefter en Planteart for første Gang er blevet beskrevet. Disse OriginalÆksem* piarer har deres særlige Betydning derved, at de kan give Oplysning om Forhold, som maaske den oprindelige Beskriver ikke har taget med i sin Beskrivelse, men som det ved senere Studier har vist sig ønskeligt at faa Besked om. Derfor bevares saadanne Original* Eksemplarer (»Type^Eksemplarer«) med stor Omhu. Blandt de særlig værdifulde ældre Samlinger findes M. Vaul's ovennævnte Herbarium og Liebmann's og Ørsted's centralameri:; kanske, samt Warming's brasilianske Samlinger. Museets største Skat er dog vist det Herbarium, som P. Forsskål indsamlede paa Niebuhr's store Ekspedition til Arabien 1761—1763. Forsskål døde i Arabien, men hans Samlinger og Noter naaede hjem til Danmark, og i 1775 udgav Niebuhr hans Flora ægyptiaco=arabica, et klassisk Værk, hvori de indsamlede Planter beskrives. I nyere Tid er Generalherbariet blevet meget forøget; blandt Samlinger gjorte af danske Botanikere kan nævnes Johs. Schmidt's Siam^Samling, Børgesen's, Paulsen's og Raunkiær's vestindiske Samlinger, Paulsen's central^asiatiske Samling, Hjalmar Jensen's ostindiske Samling, C. H. Ostenfeld's vestaustralske Samling og C. Raunkl'Er's og K. Gram's nordafrikanske Samlinger, foruden talrige Samlinger fra Europa. Dertil kommer betydelige Samlinger skænkede eller tilbyttede eller købte fra Udlandet. d. Af særlig Værdi er de saakaldte Ekssikkatsamlinger. Der* med menes Samlinger, som enten alle vedrører samme Plantegruppe (systematiske Ekssikkatsamlinger), eller bestaar af Planter fra et be? stemt Land eller Region; alle Planterne til en saadan Samling maa være indsamlede i saa stort et Antal, at man kan sammenstille flere Sæt af ganske ensartet Karakter, og hver Art faar sit bestemte Nummer i alle Sættene; Etiketterne med de dertil hørende Oplys* ninger er gerne trykte. Naar nu de forskellige Sæt fordeles paa 68 en Række Museer, ligger der saaledes rundt om i de forskellige Lande de samme Plantetyper, og Botanikerne kan i deres Skrifter henvise til, at den Plante, de omtaler, er den samme som den, der ligger som Nr. det eller det i et vist PlanteÆkssikkat. Det er klart, at en saadan Henvisning kan have stor Betydning for bedre Forstaaelse af, hvad der er ment med en Planteart, og følgelig faar disse Ekssikkatsamlinger større Værd end Samlinger, hvoraf der kun eksisterer eet Sæt, og som følgelig kun findes paa eet Sted (i eet Museum). Ethvert botanisk Museum søger derfor at skaffe sig de Ekssikkatsamlinger, som det kan overkomme at anskaffe. Vort Museum besidder en hel Række Ekssikkatsamlinger, men langt fra saa mange som ønskeligt kunde være. Da det kan have sin Betydning at have dem nævnede, skal de opregnes her : Areschoug, J. E., Algæ Scandinavicæ exsiccatæ. Areschoug, J. E., Algæ Scandinavicæ exsiccatæ quas adjectis Characeis distribuit. Arnold, Lichenes Monacenses exsiccati. Baenitz, C, Herbarium Europaeum. Baker, C. F., Economic Piants of the World. Balansa, B., PI. d'Algérie. Bang, Miguel, Plantae Bolivianae a M. B. lectae. Bourgeau, E., PI. canarienses (ex itin. secundo). Braun, A., Rabenhorst, L. und Stizenberger, E., Die Characeen Europas. Brotherus, V. F., Plantae turkestanicae. Brotherus, A. H. &. V. F., Plantae caucasicae. Busch, N. A., Marcowicz, B. B., Woronow, G. N., Flora Caucasica exsiccata. Buchtien, O., Herbarium Bolivianum. Buser &. Schmidely, Herbarium Alchemillarum normale. Collins, J. F., Fernald, M. L. and Pease, A. S., Plantae exsiccatae Grayanae. Collins, F. S., Holden, J. et Setchell, W. A., Phycotheca Boreale=Americana. Crouan, Fréres, Algues marines du Finistére. Dahlstedt, H., Taraxaca exsiccata Scandinavica. Deichmann=Branth, J. S., Lichenes Daniae exsiccati. Dietrich, D., Sammlung deutscher Laubmoose, Lebermoose und Flechten. I. Moose. II. Lebermoose. Duss, Pére, Herbier de la Martinique. Duss, Pére, Herbier de la Guadeloupe. Ecklon 6^ Zeyher, Flora capensis. Ehrhart, Er., Plantae cryptogamae Linnei exsiccatae. Elmer, Plantae Philippinenses. Elmer, Plantæ Borneenses. Enander, S. J., Salices Scandinaviae exsiccatae. Eriksson, J., Fungi parasitei scandinavici exsiccati. Pendler, A., Plantae Novo^Mexicanae. 69 Fiedler, Musci frondosi (Mecklenburgici) exsiccati. Floderus, B., Salices scandinavicæ. Flora Hungarica exsiccata. Flora Romaniæ exsiccata. Friedrichsen &. Gelert, Rubi exsiccati Daniæ et Slesvigiæ. Fries, E., Herbarium normale plantarum rariorum et criticorum Sueciæ. Fries, E., Lichenes Sueciae exsiccati. Gandoger, Flora Hispanica exsiccata. Gobi, Algæ Rossicæ exsiccatæ. Greville, Algae Britannicae. Hansen, E. Chr., Fungorum fimiculorum exempla exsiccata. Hansen, L. (Huesbye), Herbarium der Schleswig;Holstein=Lauenburgischen Flor. Hansen, L. (Huesbye), Fan der Herzogthiimer Schleswig, Holstein und Lauen; burg. Hassier, E., Plantae Paraguarinenses. Hauck Gv Richter, Fhycotheca universalis. Havaas, J. J., Lichenes exsiccati Norvegiæ. Hayek, A. von, Centaureae exsiccatae criticae. De Heldreich, Herbarium Graecum normale. Herbarium Florae Rossicae. Hooker fil. &. Thomson, Herbarium Indiae orient. Hylmo, Skandinavische Meeresalgen. Jebe, F., Rosæ norvegicæ exsiccatæ. Johansson, K. 6^ Samuelsson, G., Hieracia Scandinavica exsiccata. Jiirgens, G. H. B., Algæ aquaticæ quas et in littora maris Dynastiam Jeveranam et Frisiam orientalem alluentis etc. etc. Karo, F., Plantae dahuricae. (Kerner, A.), Flora exsiccata AustrosHungarica. Kneiff, F. G. et Mærcker, Ch. Th. W., Musci frondosi quos in Alsatia, variisque Helvetiæ et Germaniæ partibus collegerunt. Kneucker, A., Carices exsiccatæ. Kneucker, A., Cyperaceæ et Juncaceæ exsiccatæ. Kneucker, A., Gramineae exsiccatae. Koehne, E., Herbarium dendrologicum. Kralik, L., Pi. Algerienses exsiccatae. Kryptogamæ exsiccatæ a Museo Vindobon., etc. (K. K. Naturhistor. Hofmuseum, Wien). Kumlien, Th., PI. Wisconsin exsicc. distr. e Mus. Upsal. Kiitzing, F. T., Algarum aquæ dulcis germanicarum etc. Le Jolis, Algæ exsiccatæ. Lindeberg, C. J., Herbarium Ruborum Scandinav. Lindeberg, C. J., Hieracia Scandinavica exsiccata. Lindgren, S. J. et Thedenius, C. F., Musci Sueciae exsiccati. Linhart, G., Fungi Hungarici exsiccati. Linton, F. F. a W. R., Murray a Rogers, M., British Rubi. Malme, G. O. A., Lichenes Suecici exsiccati. Mårret, Leon, Exsiccata de la Flore du Valais et des Alpes Lemaniennes. 70 Maximowitsch, Iter secundum. Japonia, Nagasaki. Mereschkowsky, C, Lichenes ticinenses exsiccati rariores vel novi, etc. Migula, W., Kryptogamae Germaniae, Austriae et Helvetiae exsiccatae. Migula, Sydow &. Wahlstedt, Characeæ exsiccatæ. Mikutowicz, Joh., Bryotheca Baltica, Sammlung ostbaltischer Moose. Munby, PI. Algerienses exsiccatae. Neuman, L. M., Wahlstedt, L. J. et Murbeck, S. S., Violæ Sueciæ exsiccatæ. Nielsen, P., Exsiccatsamling af Characeer, navnlig fra Danmark. Nordstedt, O. et Wahlstedt, L. J., Characeæ Scandinaviæ exsiccatæ. Norrlin, P. J. og Nylander, Herbarium Lichenum Fenniæ. Novopokrowskij, Herbarium Floræ Tanaiticæ. Nylander, W., Herbarium Lichenum Parisiensium. Palmgren, A., Carices fulvellae. Petrak, Cirsiotheca. Petrak, F., Flora Bohemiae et Moraviae exsiccatæ. Plantae Finlandiae exsiccatae a Museo Bot. Univ. Helsingforsiensis distributae. Plantæ Preissianæ. Prager, Europ. Harpidium u. Calliergon. Pringle, C. G., Plantae mexicanae. Raap, H., Plantae Hercegovinae exsiccatae. Rabenhorst, L., Bryotheca europaea. Rabenhorst, L., Die Algen Sachsens respective MittelsEuropas. Rabenhorst, L., Die Algen Europas. Rabenhorst, L., Fungi Europæi exsiccati. Raciborski, M., Mycotheca polonica. Romell, L., Fungi exsiccati præsertim scandinavici. Sandstede, H., Cladoniæ exsiccatæ. Schaerer, Lichenes Helvetici exsiccati. Schultz, F. et Dorfler, J., Herbarium normale. Schultz, F. et Winter, F., Herbarium normale, Cryptogamia. Schweinfurth, C., In Memoriam divi Forskalii ex Arabia felici attulit. Comm. W. Barbis. Sieber, Flora capensis. Simmons, H. G., Plantae Americae arcticae in expeditione arctica norvegica secunda, cum Navi »Fram« annis 1898—1900 suscepta, lectae. Sintenis, Plantæ Portoricenses. Sredinsky, N. C, Herbarium cryptogamicum rossicum. Stolz, A., Flora Africae orientalis. Sydow, H., Fungi exotici exsiccati. Sydow, P., Mycotheca germanica. Thuemen, F. de, Mycotheca universalis. Topitz, Ant., Menthotheca austro=hungarica. Tuckerman, E., Lichenes Americæ septentrionalis exsiccati. Ule, Mycotheca brasiliensis. Welwitsch, Angola Piants. Whitmee, Piants of Samoa. Wittrock, V. B., Erythrææ exsiccatæ. 71 Wittrock, V. B. et Nordstedt, Otto, Algæ aquæ dulcis exsiccatæ præcipue scans dinavicæ, etc. Zahn, K. H., Hieraciotheca Europaea. Zenker, Plantae Kamerunenses. Wyatt, Mary, Algæ Dammonienses. 2. TØR. OG SPRITSAMLINGEN Der er mange Plantedele, som ikke egner sig til at presses og tørres, saaledes at de kan blive til Herbarieplanter. Dem maa man soge at opbevare paa anden Maade. Hvis det drejer sig om tørre Dele, f. Eks. Kogler, tørre Frugter, Frø eller lignende, kan de ganske simpelt opbevares uden særlig Præparation, blot man sørger for, at de er godt tørre, og at de ikke bliver angrebne af Insekter. Museet besidder en stor Mængde af den Slags Præparater. Saa? ledes findes en meget omfangsrig Samling af Kogler, mest stammende fra Samlinger, som to afdøde danske Dendrologer, Professor ved Landbohøjskolen Carl Hansen og Dr. C. M. Poulsen har efter? ladt sig. Der findes ogsaa meget righoldige Samlinger af Frø, f. Eks. en ret fuldstændig Samling af Frø af danske Blomsterplanter. Bemærkelsesværdig er endvidere den store Mængde Kalkalger (Corallinaceæ), i Reglen fastsiddende paa Sten. En Del af de større Tørpræparater er samlede i Glasskabe paa Galleriet og er her søgt anbragte saaledes, at de kan beses af Be* søgende; men Pladsen er for knap, saa Skabene er overfyldte. Saftige Plantedele, som ikke presses og tørres til Herbarier, maa opbevares i Konserveringsvædsker, og dertil anvender Botanikerne i Reglen Sprit, idet det meget billigere Formalin ikke egner sig for Plantepræparater. Spritsamlingen bestaar dels af Blomster og kødede Frugter, dels af vegetative Dele, hvis indre Bygning skal kunne undersøges under Mikroskopet, og dels af forskellige Grupper af lavere Planter, først og fremmest Svampe, som ikke kan konserveres paa anden Maade. Oprindelig holdtes tørrede Præparater for sig og spritlagte for sig; men for bedre at udnytte Pladsen blev de to Samlinger i 1910—11 slaaede sammen til een, som nu findes fordelt i det store Værelse Nr. 4 i Stuen og i to Værelser i Kælderen, samt i Værelse Nr. 14 paa første Sal. 72 Præparaterne i Sprit er selvfølgelig anbragte i Glas, oftest Cv? linderglas med Glasprop, de mindre dog i Glasror eller Flasker med Korkprop. Ogsaa de tørre Præparater er i Reglen inde* sluttede i Glas for at beskytte dem mod Overlast. De større Glas staar ordnede i Glas? skabe, medens de min? dre Glas (Glasrør o. lign.), samt Smaaæsker findes i Skuffedarier under Glasskabene. Vort Museum be? sidder særdeles righol? digt Materiale af sprit* lagte Planter, bl. a. en meget god Samling af arktiske Planter. 3. VEDSAMLING Som en særlig Af? deling af Tørsamlingen kan man betragte en be? tydelig Mængde Ved? prøver af mange for? skellige Slags Træer. De er magasinerede i et Par Værelser i Kæl? deren. Denne Samling har sin særlige Betydning ved at være Hjælpe? materiale til Afgørelse af Forespørgsler vedrørende Træsorter; saadanne Forespørgsler ind? løber nemlig ikke sjældent fra Haandværkere og andre Repræsen? tanter for det praktiske Liv. De uheldige Forhold, hvorunder den opbevares, vanskeliggør imidlertid dens Benyttelse og umuliggør i alt Fald, at den kan være tilgængelig for andre end Museets Personale. Fig. 31. Fra Nyttesamlingen, et Skab med Tekstilplanter flettede og vævede Plantetaver etc. (K. Gram foto. 1924). 10 73 4. NYTTESAMLING I Betragtning af den Betydning, mange Planter har for Menne# skene, først og fremmest som Næringsmidler, men dernæst paa mangfoldige andre Maader, blev der i 1906 indrettet en særlig, lille Samling til at illustrere dette. I en Række Glasskabe i det lille Auditorium blev der opstillet et Udvalg af Præparater af anvendelige Plantedele. Den blev ikke ordnet efter botaniske Principer, men efter Planternes Anvendelse: Næringsplanter, Nydelsesplanter, Læge* og Giftplanter, Tekstilplanter (se Fig. 31) o. s. v.*) Denne lille Samling benyttes en hel Del; men ogsaa her er man handikappet af Pladsmangel, og det har i adskillige Aar været næsten umuligt at forøge Præparaternes Antal, da Pladsen allerede er overfyldt. Samlingen tilvejebragtes til Dels ved Gaver fra forskellig Side, f. Eks. fra Firmaet Alfr. Benzon og forskellige Udstillinger af Planteprodukter, samt ved Tilsendelse af Planteprodukter fra fjerne Lande, saaledes fra Java ved Lektor LIjalmar Jensen**). 5. SAMLINGERNES VÆKST, UDNYTTELSE OG BEARBEJDELSE Under Omtalen af de forskellige Samlinger er der flere Gange nævnt, at Museet har faaet eller anskaffet særlige Samlinger. Det er i Virkeligheden saaledes, at der aarlig sker store Forøgelser i de forskellige Afdelinger. Meget er kommet som Gaver. Hertil maa særlig regnes de tal* rige og ofte omfangsrige Samlinger, som er hjembragte af danske videnskabelige Ekspeditioner (adskillige af disse er nævnte foran. Side 31). Speciel Grund er der til at fremhæve de mange Ekspedit tioner til Grønland og de forskellige af Carlsbergfondet bekostede Forskningsrejser for Botanikere. Det indsamlede Materiale fra alle disse Ekspeditioner er stedse indgaaet til Museet. *) Smlgn. A. Mentz og C. H. Ostenfeld, Planteverdenen i Menneskets Tjeneste, »Frem«, 1906. **) Det bør ikke glemmes, at Museet oprindelig husede en palæontologisk Samling, bl. a. grønlandske og bornholmske Planteforsteninger. Den blev paabegyndt af A. S. Ørsted og henstod til 1881 ganske uordnet; de paaføU gende Aar (1883—86) blev der gjort Anstrengelser for at bringe den i Orden, men nogen Tid efter (1895) overgaves den til Mineralogisk Museum, hvor alle Universitetets palæontologiske Samlinger nu er. 74 Som Gaver er endvidere modtaget talrige Samlinger, som bota* niske Videnskabsmænd eller Amatører havde anlagt sig, men som efter deres Død, ofte ved Testamente, er overgaaede til Museet. For* øvrigt giver Botanisk Haves Aarsberetninger detaljeret Besked herom. Andet Materiale stammer fra Bytning. Botanisk Museum staar paa lignende Maade i Forbindelse med udenlandske Museer, som Haven staar med andre Haver i Henseende til Frøbytte. Den Mængde Dubletmateriale, som Museet kommer til at raade over ved Udsortering af Ekspeditionernes Indsamlinger og de efter* ladte Samlinger eller paa anden Maade, bliver uddelt til andre Museer, der saa gør Gengæld. Værdifulde og omfattende Forøgelser er komne ad den Vej. Den tredje Form for Forøgelse er Køb af Samlinger, og ogsaa paa denne Maade har Museet kunnet skaffe sig megen Tilgang. Dette gælder navnlig Ekssikkatsamlingerne, der omtaltes ovenfor, men ogsaa andre Samlinger, saaledes f. Eks. Joh. Lange's store Herbarium, Warming's brasilianske Samlinger, E. Rostrup's Svampe* herbarium og E. Østrup's Samling af Diatomépræparater. Der foreligger ikke nogen samlet Statistik for Størrelsen af den aarlige Tilgang, men i de 18 Aar, nærværende Forfatter var Museums* inspektør, angaves det aarlige Antal opklæbede Herbarieplanter (pr. Karton), hvad der i alt Fald giver en Forestilling om Her* bariernes Vækst: 1900 10,546 I 1906 7,923 1 1912 5,868 1901 9,765 1907 4,642 ! 1913 5,196 1902 8,764 1908 7,901 1914 3,488 1903 9,177 1909 10,040 1915 4,209 1904 7,661 1910 9,045 1916 3,649 1905 7,862 I 1911 5,983 ! 1917 4,585 Tilsammen bliver det ialt 126,304 Ark (7,017 pr. Aar) og udgør over en Fjerdedel af hele Museets Herbariemateriale, hvad der angiver en forbavsende hurtig Vækst. Museets Benyttelse er, hvad der allerede tidligere er berørt, næsten udelukkende forbeholdt den botaniske Videnskab. I alt Fald er der ikke Tale om nogen større Forbindelse med Almenheden. Samlingerne anvendes derfor praktisk set kun af Botanikens Dyrkere i ret snæver Forstand. De af vore egne Botanikere, der sysler med Plantesystematik, er dem, der i første Linie har Udbytte IS af Museets Skatte; men dertil kommer deres talrige Fagfæller i andre Lande. I de aarlige Beretninger fra Botanisk Have vil man finde detaljerede Opgivelser af, hvilke Plantefamilier (øgrupper) der har været udlaante til udenlandske Botanikere, og hvilke udenlandske Botanikere der har arbejdet paa Museet med den eller den Plante* gruppe. Det viser, hvilken intensiv Forbindelse der er mellem de systematiske Botanikere i de forskellige Lande, og hvor meget vort Museums Samlinger udnyttes af Lidlandet. Det er fuldt berettiget, at den tidligere Direktør, Professor C. Raunkiæk i 1919 udtaler: »I det hele hører Botanisk Museums Generalherbarium til de mere betydelige Samlinger paa Jorden, og det har, som nævnt, et meget stort videnskabeligt Værd«. De Samlinger, der hjembringes fra Ekspeditioner, modtages i Reglen i ubearbejdet Stand, d. v. s. Planterne er ikke bestemte (benævnte). Det er et stort og ofte brydsomt Arbejde at skaffe saadanne Samlinger bestemte. Dertil kommer, at meget af det Materiale, som tilkommer med Navn paa, maa revideres. Der er saaledes omfattende Arbejder med at bearbejde Museets Samlinger. Dette Arbejde paahviler Museets videnskabelige Personale, som tillige skal sørge for, at Planterne indordnes o. s. v., saaledes at enhver Plante kan genfindes, naar det ønskes. Museets videnskabelige Arbejdskraft var navnlig tidligere altfor ringe. Da Indflytningen skete i 1876—77, var det meste af Museets Samlinger slet ikke ordnede, men henlaa i magasinerede Pakker. Det skyldtes særlig Warming's Interesse for Museet og hans Energi, at der igennem mange Aar skaffedes Ekstrabevillinger til Oparbej* delse af de magasinerede Sager, og efterhaanden ogsaa udvidet Arbejdskraft; hans Efterfølger C. Raunkiær fortsatte i hans Spor. Nu er det saaledes, at for de fleste Samlingers Vedkommende er den foreløbige Indordning tilendebragt, men dermed være ikke sagt, at Bearbejdelsen af Samlingerne er fuldført. Det er kun visse Grupper (Bregner f. Eks.) og visse Samlinger (danske og arktiske Planter), som kan siges at være bearbejdede saaledes, at de kan betragtes som forsvarligt udnyttede. Den aarlige Tilgang er stadig saa stor, at Arbejdskraften ikke strækker til meget mere end at holde Status quo. De fortvivlede Pladsforhold virker naturligt ogsaa som en Hemsko. Et ikke ringe Arbejde har Museets Personale ogsaa med 76 Uddelingen af de ovenfor nævnte Dubletter til andre Museer. Der afsendes aarlig adskillige Pakker med saadanne Samlinger. Til visse Tider har der ophobet sig saa mange Dubletter, at Museet har ladet fremstille Kataloger over dem og udsendt disse til dets Forbindelser, som saa har rekvireret de Plantearter, som de ønskede. lait er der efter Museumsinspektørens Opgivelse i de 39 Aar fra 1886 til 1924 udsendt ca. 65,000 Dubletter til botaniske Museer eller til Videnskabsmænd. 6. ET MODERNE BOTANISK MUSEUMS VIRKEOMRAADE Det kan maaske synes udenfor Planen for en Fremstilling af Botanisk Haves Virksomhed gennem de forløbne 50 Aar, at man kommer ind paa Betragtninger over, hvilke Virkefelter et botanisk Museum i Nutiden bør spænde over; men jeg mener dog, det er paa sin Plads, fordi der allerede inden det nuværende Museum blev indrettet og derefter hver Gang, der er gjort Forsøg paa Udvidelse eller Nybygning, er slaaet stærkt til Lyd for et udvidet og mere tidssvarende Virkeomraade for Museet. Allerede A. S. Ørsted nævnte i sine Avisartikler i 1856, at Museet burde have »en saadan Indretning, at det ogsaa kan tjene til Belæring af Besøgende i Almindelighed«. Kiærskou*) fremhæver stærkt, at »det i et hensigtsmæssigt ordnet Museum vilde være let at fremstille en Række af mangeartede Produkter af Planteriget, som have økonomisk, teknisk og medicinsk Anvendelse«, og nævner flere Eksempler paa saadanne Fremstillinger. Warming tager ganske vist i sin ledsagende Skrivelse den Gang nogen Afstand fra denne Tanke; men senere i den af ham og nærværende Forfatter udar# bejdede Redegørelse for et nyt botanisk Museum**) fremstilles der udførligt og indgaaende, hvad et Museum kunde og burde give i disse Henseender. Endelig har C. Raunkiær i 1919***) ogsaa gentaget de samme Ønsker, idet han resumerer et botanisk Museums Opgaver saaledes: 1) Opbevaring og Bearbejdelse af videnskabelige Samlin:« ger, 2) at tjene den videnskabelige og elementære Undervisning, 3) offentlig at fremvise interessante og belærende Udstillinger, *) Universitetets Aarbog for 1895-96, S. 58. **) Aarbogen for 1908-09, S. 547-549. ***) Aktstykker vedrørende Forhandlingerne i Udvalget angaaende de natur* historiske Museers Forhold, S. 19—21. 11 4) at stille den Sagkundskab, Musee r, i det offentliges Tjeneste til Løsning af Spørgsmaal om Stoffers ^^c-^alskning, Proveniens o. s. v. (Konsulent* Virksomhed). Af disse Opgaver kan det nuværendt 'useum kun siges at varetage den første og den ene Side af den and.- nemlig den videnskabelige Undervisning. Pladsforholdene umuliggør offentlig Igængelige Udstillingssam* linger. Saadanne vil kunne have stor -tydning saavel f )r Under* visningen som for Belæring af Publiku o i Almindelighed.*) Raunkiær nævner som Emner for saa ^anne Udstillingssamlinger: En Udstilling af samtlige danske Bloi isterplanter med Angivelse af Arternes Udbredelse i Landet og ud' nfor det; en biologisk Ud* stilling; Udstilling af Nytte* og Kulturp inter, herunder bl. a. Korn* sorterne, deres forskellige Varieteter og t eres Udbredelse, Krydder* planterne, deres Historie og Kultur, tropiske Frugte Tekstilplanter, Lægeplanter, vegetabilske Farvestoffer, Træsorter o v. Han siger: »En saadan offentlig Udstilling, vel grupperet og opstillet, vilde være af Interesse baade for Folk med snævrere bc anisk Interesse (her navnlig de danske Planter) og for dem, der vil øge i nindelig Oplysning, men tillige vil den kunne blive værdifui J for olk, der søger specielle Oplysninger: Snedkere, Tomrer« og Bødken vil fmde rigtigt bestemte Træsorter, Rebslageren og Tekstilfabrikanten vil kunne se de forskellige Taver og deres Forfalskninger, Farmaceuten vil kunne finde Drogernes Stamplanter og Husmoderen Is: e Oprin* delsen til Kryderierne at kende. Denne Udstilling skulde cke være en egentlig Vare* Udstilling — saadanne har man i Te' nologisk Institut og andre Steder — , men først og fremmest en botanisk *) De smaa Forsøg, der fra Tid til anden er blevet gjorte for ^t vise Publikum botaniske Sager, peger ogsaa paa, at her er en Opgave at lø- e. Museet uds stillede et Par Somre en Del Herbarieplanter af forskellig Ar (danske Træer og Buske o. a.) i Kældervinduerne paa Museets Fa(;ade, og n in saa da stadig de Besøgende i Haven stille sig op udenfor og studere disse 'lanter. Forskel* lige Forhold bevirkede, at ogsaa denne primitive Udstilling maatte opgives. I en længere Aarrække (fra 1888) har der i Reglen aarli om Efteraaret været arrangeret en Svampeudstilling, som altid er stæi t besøgt af Pub* likum. Dertil har i tidligere Tid et af Væksthusene været b. nyttet, dernæst et Lokale paa Botanisk Laboratorium og nu i de senere Aa.- Galleriet paa Botanisk Museum. En saadan Udstilling af et Par Dages Varighed lader sig til Nød arrangere, men den standser ganske vist næsten hele Museets øvrige Virksomhed. 78 UdstiJUng af nyttige Plante eres biologiske Ejendommeligheder og Udbredelse, og samtidig fig';aa af de Produkter, de frembringer, og tillige af disses Anvende«. , Forfalskning o. s. v. D^r er intet andet Sted ivor en saadan Udstilling med Held kan laves, fordi Grundlage^ /Jor Kendskab til Plante? Varer er den botaniske indsigt i Planter- .= Liv og Bygning. Det er klart, at en s h Ian Nytteplante*Udstilling vilde faa endnu stø re Værdi, naar • r til den var knyttet en Konsulent* Virksomhed. Museet skule i da tilbyde at undersøge indsendte Vareprøver, bestemme dem c ( afgive Erklæring om deres Proveniens. Det er en Opgave, som i luseet allerede i de senere Aar efter Evne har søgt at løse, na? • der fra Toldvæsenet, fra Statsprøve? anstalten eller fra private b ;v indsendt Vareprøver, og en Opgave, der med større Samlinger ^til Sammenligning) og bedre Hjælpe? midler i Almin- 'ighed vil kunne løses. Om en Konkurrence med Teknologisk In! ut bliver der ikke Tale, snarere om et Samarbejde, og i mange 1 fælde, særlig naar det gælder tropiske Plante? produkter, vil I »tanisk Museum være det rette Forum at henvende sig til«. Der { ihøve,.' ikke nærmere Tilføjelser til det her gengivne Referat a de vigtigste Udtalelser af forskellige Museumsfolk og Botanikere. De fleste af dem, der i det sidste ^/^ Aarhundrede har haft med Botanisk Museum at gøre, har talt tydeligt nok, og de, der ikke 'ar talt, har ikke tiet, fordi de havde en anden Mening, men ford de var ganske enige med de talende. I andr ' Lande har man set det ene nye Museum efter det andet bygges o indrettes efter de samme Hovedlinier som dem, der er fremsatte her. Maatte de en Gang ogsaa realiseres her i Danmark. IV. BOTANISK BIBLIOTEK Til videnskabelige botaniske Studier hører selvsagt Benyttelse af botanisk L eratur. Botanisk Have er saa heldig at have et stort botanisk Speci .Ibibliotek til sin Raadighed, hvad der er til uvurderlig Nytte og Hjælp for Botanikens Dyrkere. Begyndelsen til dette Bibliotek gjordes ved en af G. C. Oeder, Flora Danicas første Udgiver, efterladt Samling af botaniske Bøger, samt ved de botaniske Værker i O. F. Muller's til LIniversitetet 79 25. Systemer. 26. Folkelige Plantenavne, Plantesagn etc. 27. Varia, Forfatteres samlede Værker, Festskrifter etc. 28. Almindelig og blandet Naturhistorie. 29. Skrifter om Universitetsforhold. 30. Prælinnéansk Literatur, d. v. s. Værker, som er skrevne før 1735. Det systematiske Katalog er anbragt i et Skab, saaledes at de Besøgende selv kan konsulere det. Foruden de trykte Værker indeholder Biblioteket en stor Manu? skriptsamling og Brevsamling. Dennes mest omfattende Del er M. Vahl's Forarbejder til hans store Enumeratio plantarum, hvoraf kun de to første Bind blev udgivne. Biblioteket er i Modsætning til Museet og til de til andre Insti* tuter knyttede Haandbiblioteker offentlig aabent, idet der er Ad* gang Kl. 12—3 hveranden af Ugens Hverdage (Mandag, Onsdag og Fredag). Der er ansat en Botaniker som Bibliotekar, og han er i Aabningstiden til Stede og hjælper Besøgende til Rette og udtager Bøger til Afbenyttelse paa Læsestuen eller til Udlaan. Ved hele denne Ordning med offentlig Adgang og med særlig Bibliotekar indtager Botanisk Bibliotek en Særstilling, der er til stor Lettelse og Gavn for Benyttelsen af botanisk Litteratur, ti, som naturligt er, bliver saavel Botanikere som Publikum i Almindelighed meget nemmere betjent og finder sig lettere til Rette paa et saadant mindre Bibliotek, hvor ovenikobet en Fagmand kan staa dem bi. Den ovenfor aftrykte Tabel indeholder ogsaa Angivelser over Antal af Besøg paa Læsestuen og over Udlaan, saavel de laanende Personers som de udlaante Bøgers Antal. Tallene og de her med* delte Kurver (Fig. 34) viser ejendommeligt nok en tydelig Nedgang i Benyttelsen af Biblioteket i det sidste Tiaar. Hvad Grunden hertil er, er vanskeligt at sige; muligvis tyder det paa en noget ringere videnskabelig Interesse hos de Studerende, som sammen med de botaniske Fagmænd danner Hovedkontingentet af Besøgende. Note. 1 Tilslutning til Biblioteket skal det nævnes, at Botanisk Have i 1902 paa nærværende Forfatters Initiativ begyndte at udsende en Serie af Tryksager under Navnet: »Arbejder fra den botaniske Have i København«. Denne Serie bestaar af Særtryk af Afhandlinger trykte i forskellige Tidsskrifter og i Reglen baserede paa Museets Samlinger eller udarbejdede af Havens viden= skabelige Stab. Serien udsendes til Instituter, fra hvilke Haven faar botaniske Tryksager tilsendt, og Udsendelsen varetages af Bibliotekaren. Der er i Tiden fra 1902 og til nu udkommet ialt 103 Numre, hvoraf flere har været store Afhandlinger. 86 III. BOTANISK LABORATORIUM /. BESTRÆBELSERNE FOR AT FAA ET BOTANISK LABORATORIUM OPRETTET''} Allerede i 1871 havde en Del yngre Botanikere henvendt sig til Anlægskomitéen for Botanisk Have med Anmodning om at faa et botanisk, eller, som det den Gang kaldtes, plantefysiologisk Laboratorium indrettet. Resultatet blev foreløbig kun, at et lille fugtigt Værelse, der stødte op til et af Formeringshusene, blev stillet til Disposition; da det botaniske Museum nogle Aar efter var ind« rettet, blev nogle af Museets Værelser foreløbigt anvendte til plante* fysiologiske og plante^anatomiske Studier, og der anskaffedes en Del Apparater. I Aaret 1879 blev det overdraget daværende cand. med. Rasmus Pedersen for et Tidsrum af 5 Aar at holde Forelæsninger over Plantefysiologi, og Aaret efter (1880) indgav en Kreds af 15 bota« niske, medicinske og farmaceutiske Studerende eller Videnskabsmænd et længere motiveret Andragende (af 12. Juli) til Ministeriet om at faa oprettet et »i alle Henseender til Videnskabens nuværende Standpunkt svarende plantefysiologisk Laboratorium«. Andragerne gjorde gældende, at de af Museet laante Rum »næsten ere ubrugelige til det angivne Øjemed«, og de tilføjer, at »det, som bringer os til at fremstille vort Andragende for det høje Ministerium netop nu, er, at vi, i mere eller mindre Grad i Forhold til vor forskellige Udvikling og Standpunkt, men dog alle, have faaet vort Syn paa og Forstaaelse af Plantefysiologien væsentlig klaret og udviklet ved Docent R. Pedersens grundige og i høj Grad belærende Fore* læsninger«. *) I Universitetets Aarbog for 1887-88 findes Side 221-242 en udførlig Rede* gøreise for denne Sag, hvorpaa efterfølgende Fremstilling væsentlig bygges. 87 TABEL IV. BOTANISK HAVES BIBLIOTEK 1874-1923 Aar Tilgang af Bøger Besøg paa Udlaan Tidsskrifter andre Bøger Læsestue Personer Bøger 1874 » » » » » 75 » 195 » » » 76 » 75 » » » 77 » 47 » y> » 78 » 115 » » » 79 » 504 99 279 592 80 40 202 174 358 609 81 46 197 141 347 455 82 56 192 255 517 875 83 45 118 280 363 659 84 40 70 267 332 674 85 51 108 196 376 807 86 » 135 219 449 880 87 57 322 291 431 865 88 » 158 414 473 946 89 65 158 527 610 1221 90 63 178 558 575 1094 91 67 138 576 618 1400 92 78 154 591 611 1221 93 71 272 680 673 1503 94 79 271 763 767 1622 95 84 229 784 775 1850 96 76 236 755 735 1601 97 77 179 826 787 1812 98 61 281 686 733 1414 99 97 400 628 658 1535 1900 92 290 896 756 1683 01 102 284 1160 774 1854 02 105 269 1155 696 1624 03 110 273 1245 • 813 2298 04 108 236 1199 813 1971 05 110 260 1224 675 1681 06 121 314 1057 679 1281 07 137 285 1129 579 1439 08 134 271 1222 618 1468 09 125 361 1215 484 1017 10 145 268 1I9I 628 1402 11 141 570 1544 590 1627 12 141 2041 1229 558 1208 13 139 219 1207 523 1011 14 142 214 1152 585 935 15 114 297 1007 492 877 16 115 128 970 439 914 17 129 174 858 497 1036 18 129 508 958 515 1023 19 115 126 779 548 1255 20 131 150 792 528 1033 21 133 1174 667 469 911 22 143 810 834 449 820 23 150 465 795 470 977 82 de Bøger og Tidsskriftsserier, som man antager benyttes forholdsvis sjældent, magasinerede, saaledes at de kun er vanskeligt eller slet ikke tilgængelige, — noget, der selvfølgelig er en stor Gene. De til Biblioteket overladte Rum i Botanisk Museum (se dettes Plan) bestaar af et lille Forværelse (Nr. 1), som nu er næsten over* fyldt af Reoler, et lille Værelse for Bibliotekaren, en Læsestue og det egentlige Biblioteksrum, hvor Reolerne staar tæt og er fyldte fra Gulv til Loft, saaledes at de øvre Hylder kun kan naas ved Hjælp > / * 1 /\ •. ' > o / D 1-- 1 . ' ' ' :u> '' ,-• ' \ / » ' 1 • l\ 1000 - 1 ' » ' t 1 \ ioe ■ \ Coo - \ *oo ■ Av /\ J ■ Zco ■ t 1 • , : V \J 1 6o iSTt li to I S hl iSOo IZIV Kjoo l9o-f /9/c l'jir I9i,0 I3t3 Fig. 33. Botanisk Bibliotek. A. Aarlig Forøgelse af Bøger. B. Antal af indgaaede Tidsskrifter. af Trappestiger; dertil kommer endeligt et lille Værelse (Nr. 6), hvor der staar illustrerede Tidsskriftsserier o. a., og som benyttes ved Bestemmelsen af Havens levende Planter. I Læsestuen er den nye Litteratur fremlagt til Eftersyn, og dér kan Besøgende sidde og læse i Bøger, som de ikke ønsker eller ikke kan tage med hjem. Væggene i Læsestuen og de to smaa Værelser foran er for en stor Del tæt behængte med Billeder af Botanikere. Der findes nemlig knyttet til Biblioteket en omfattende Portrætsamling af botaniske Videnskabsmænd. Denne Samling grundlagdes i 1886, fortrinsvis 83 ved Gaver fra Joh. Lange, Eug. Warming og Apoteker Boysen. Den er i Aarenes Løb vokset meget stærkt*), idet særlig Professor Warming nærede en varm Interesse for den. Hovedmængden af Portrætterne ligger i Albums og Mapper, men af de mere kendte Botanikere i de forskellige Lande er Portrætter indrammede og ophængte. Endvidere er der en betydelig Fotografisamling af Vegetations* billeder og Plantefotografier, som ligeledes skylder Prof.WARMiNG's Initiativ sin Oprindelse. Den paabegyndtes 1894. Der findes to Kataloger over Bibliotekets Bøger, nemlig et ordnet efter Forfatternavne (et Forfatterkatalog), og et andet efter Bøgernes Indhold, et systematisk Katalog; det sidste paa# begyndtes i 1891 og bragtes i fuldstændig Orden en halv Snes Aar efter, og efter det er Bøgerne ordnede i Afdelinger. Hovedinddelingen for dette Katalog er følgende: 1. Værker, der omhandler enkelte Landes floristiske og plantegeografiske Forhold. Herunder Afdelinger for de forskellige Lande: Afrika, Amerika, Danmark, Britiske Øer, Frankrig o. s. v. 2. Botaniske Haver og Museer. 3. Monografier, d. v. s. Værker, der behandler enkelte Plantegruppers system matiske og plantegeografiske Forhold. Afdelingerne herunder svarer til Ordningen af Samlingerne i Museet. 4. Miscellanea, d. v. s. Værker omhandlende flere systematiske Grupper. 5. Anatomi, Morfologi, Fysiologi og Biologi. 5a. Genetik (Arvelighed, Artsdannelse etc). 6. Teratologi, Patologi. 7. Palæobotanik. 8. Plantegeografi i Almindelighed. 9. Almindelig Geografi (især Rejser). 10. Rejser til og Skildringer (oftest med botaniske Bidrag) af enkelte Lande. Herunder Afdelinger for de forskellige Lande. 11. Medicinsk og farmaceutisk Botanik. 12. Teknisk og økonomisk Botanik (herunder ogsaa Landbrug). 13. Forstbotanik (inkl. Skovbrug) og Dendrologi. 14. Gartnerisk Botanik. 15. Botaniske Tidsskrifter. Ordnede efter de forskellige Lande. 16. Blandede naturvidenskabelige Tidsskrifter. Ordnede som foregaaende. 17. Beretninger om Kongresser etc. 18. Bibliografiske Værker. 19. Biografier, o. lign. 20. Botanikens Historie. 21. Lærebøger i Botanik. 22. Danske Skolebøger i Naturhistorie. 23. Mikroskopi, Teknik, Metoder. 24. Nomenklatur, etc. *) I 1905 omfattede den ca. 1,225 Portrætter af ca. 700 Botanikere. 84 "\ ^~~~~~~---^ ' ^ 7>* .' ./' ^^•^"^ ' /* \ ,' '-'' j , ^' ^^"""""^ N ■'^ C"^^ ^ ' ^^' > ''• '. ^y^ ** \ / '' ^ -^'"^ ''' / / /' / ; / .^ <■■-"'/ ^ / -», "V . 7 / / 1 1 1 k. r' ^S»^ ^V \ V - X^ ^. X \ -' "^ > ' ___.-^ _— ■ r^^ \ ^..-^ ' ^ •' ' \ ^^ ' , ' ' / „-- ' t' / ^ X. ^Si. ^*s. ^s 1 ^^'' f L .---''' — -— — _ '^"i ~— _ '^ ■.* '/^ y",^ -^ <^' ^^■^ /*-' ^"V ^v> ^>x ^^^^ — • ^s^ ' -"^^ r\ -■^ ' \'~~- ^' V ' — i /' \ -^ < M u ^^"^ i^^\ ■ A^ \ \ \/ - -'' ( ^ '-'-' "^ — ^^ ""---._ ' "^^-^ ^l ■•-,, 'i \ il 3 o hJ i) Æ CQ bJ u c Si c tH u L-i r« c ro rC O j: r; ffl 13 J2 ■3 3 [-1 ■O ^ ^ ro Lh •u-i u ra u bC C O m c o Uh bH -4-» c < £2 pH f^